Hilma af Klint
Hilma af Klint (født 26. oktober 1862[2]på Karlbergs slott i Stockholm, død 21. oktober 1944 i Danderyd) var en svensk kunstner, antroposof og pioner indenfor abstrakt maleri. Hun indgik i gruppen De fem og hendes systematiske malerier er visuelle repræsentationer af komplekse filosofiske idéer. Hilma af Klint er en for mange ukendt person i den svenske kunsthistorie[3].
| Hilma af Klint | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 26. oktober 1862  Solna, Sverige |
| Død | 21. oktober 1944 (81 år) Danderyds kirkesogn, Sverige |
| Dødsårsag | Trafikulykke |
| Gravsted | Galärvarvskyrkogården |
| Nationalitet |  Svensk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Kungliga Akademien för de fria konsterna (1882-1889), Konstfack |
| Elev af | Kerstin Cardon |
| Medlem af | De Fem, Föreningen Svenska Konstnärinnor, Edelweissförbundet (fra 1896) |
| Beskæftigelse | Female painter[1], kunstner |
| Fagområde | Malerkunst |
| Arbejdssted | Stockholm |
| Genre | Abstrakt kunst, portræt, landskabsmaleri, dyremaleri, allegori med flere |
| Bevægelse | Abstrakt kunst |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hun var en radikal banebryder for den kunst, der gjorde op med den synlige virkelighed. Allerede 1906 kom hun til at udvikle et abstrakt billedsprog. Hilma af Klints værker drejer sig ikke om den rene abstraktion, om form og farve for dets egen skyld, men om at gestalte det ikke synlige. Hendes malerier er mere tæt på værkerne fra sådanne abstrakte kunstnere som Wassily Kandinsky, Piet Mondrian, og Kazimir Malevitj, som endnu betragtes som foregangsmænd indenfor den abstrakte 1900-talskunst.
Hilma af Klint begyndte sin kunstneriske uddannelse ved den Tekniske Højskole i Stockholm (nuværende Konstfack), samtidig som hun gik til undervisning i portrætmaleri. I årene mellem 1882 og 1887 var hun elev på Kunstakademiet. Efter afsluttet studietid, og frem til 1908, malede hun og udstillede portræt og landskaber i naturalistisk stil.
Efterhånden opgav hun det naturalistiske billedsprog. Hilma af Klint gik ud fra at der fandtes en åndelig dimension i tilværelsen og hun ville synliggøre sammenhæng som ligger udenom det vores øjne kan se. I lighed med mange af sine samtidige var hun påvirket af åndelige strømninger, i særdeleshed af spiritisme, teosofi og senere tillige antroposofi. Hun var af den opfattelse at hun, når hun malede, stod i forbindelse med en højere bevidsthed, som fremførte sine budskaber gennem hende. I sit maleri ville hun udforske de forskellige dimensioner i menneskets eksistens.
Hilma af Klint efterlod mere end 1000 malerier og andre værker på papir. Hun udstillede sine tidlige, naturalistiske værker, men valgte ikke at vise sit abstrakte maleri i sin levetid. I sit testamente foreskrev hun at de abstrakte værker ikke skulle være offentligt tilgængelige før tidligst tyve år efter hendes død. Hun var overbevist om, at man først på det tidspunkt ville indse deres betydning.
Galleri
redigér-
af Klint i sin ateljé -
Urkaos, nr 2, serie WU, Grupp 1, 1906 -
De tio största nr 3 Ynglingaåldern, Grupp 4, 1907 -
De tio största nr 10 Ålderdomen, Grupp 4, 1907 -
Altarbild nr 1, Grupp 10, 1907 -
Nyckeln till hittills-varande arbete, Serie WU/Rosen, nr 5, Grupp 3, 1907 -
Sjustjärnan, Grupp 4, nr 14, 1908 -
Svanen No 16, Serie SUW, Grupp 9, 1915. -
Svanen nr 17, Serie SUW, Grupp 9, 1915. -
Svanen No 18, Serie SUW, Grupp 9, 1915. -
Anteckningsbok, 2–11 juli 1919 -
Buddhas ståndpunkt i jordelivet, serie 11, nr 3a, 1920 -
Vete och malört, 1922.
Noter
redigér- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Personoplysninger på Stockholms stadsarkiv
- ^ Andreas Nordström; Moderna storsatsar på Hilma af Klint, DN (2012-06-25).
Eksterne henvisninger
redigér- Stiftelsen Hilma af Klints Værk (svensk)