Historia Regum Britanniae

bog af Geoffrey af Monmouth

Historia regum Britanniae (De britiske kongers historie), oprindeligt De gestis Britonum (Om briternes bedrifter), er en pseudohistorisk beretning om Storbritanniens historie, der blevet skrevet omkring 1136 af Geoffrey of Monmouth. Den beskriver Britiske sagnkonger i 2000 år, og begynder med trojanere der grundlægger briternes nation og fortsætter indtil angelsaksere tager kontorl over en stor del af Britannien omkring 600-tallet. Den er en af de centrale dele af af Matter of Britain.

Illumination fra 1400-tallet af Historia regum Britanniae, der viser Vortigern og Ambros der ser på to kæmpende drager.

Selvom den blev antaget for at være historiske langt op i 1500-tallet, så bliver den i dag betragtet som ikke at have nogen historisk rigtighed. Når begivenheder kan bekræftes af samtidige historikere, f.eks. Julius Cæsars invasion af Britannien, så er Geoffreys beretning meget upræcis. Den er dog stadig en vigtig del af middelalderlitteraturen, da den indholder nogle af de tidligst kendte version af historien om Kong Lear og hans tre døtre, og den hjalp med at udbrede og popularisere legenden om kong Arthur.

Geoffrey påstod at have oversat Historia til latin fra "en meget gammel bog på briternes tungemål", som han havde fået af Walter, ærkediakon af Oxford.[1][2][3] Ingen moderne forskere mener dog, at dette skal tages for pålydende.[1][4][5] Meget af værket synes at komme fra Gildass De Excidio et Conquestu Britanniae fra 500-tallet, Bedas Historia ecclesiastica gentis Anglorum fra 700-tallet, Historia Brittonum fra 800-tallet, der tilskrives Nennius, Annales Cambriae fra 900-tallet, middelalderlige walisiske genealogiske optegnelser (som bl.a. Harleian Genealogies) og kongelister, Taliesins digte, den walisiske fortælling Culhwch and Olwen, og beretninger om nogle walisiske helgeners liv,[1] der er blevet udvidet og ændret så de kan indgå i en sammenhængende fortælling efter Geoffreys egen fantasi.

Referencer

redigér
  1. ^ a b c Thorpe, Lewis G. M. (1966). "Introduction". The history of the Kings of Britain. New York: Penguin Books. s. 14–19 [1]. ISBN 0-14-044170-0.
  2. ^ Wright, Neil (1984). The Historia Regum Britannie of Geoffrey of Monmouth. Woodbridge, England: Boydell and Brewer. s. xvii. ISBN 978-0-85991-641-7.
  3. ^ Lang, Andrew. History Of English Literature: From Beowulf to Swinburne. Vincent Press. s. 45. OCLC 220536211. He says that he has had the advantage of using a book in the Breton tongue which Walter, Archdeacon of Oxford, brought out of Brittany; this book he translates into Latin.
  4. ^ Wright, Neil (1984). The Historia Regum Britannie of Geoffrey of Monmouth. Woodbridge, England: Boydell and Brewer. s. xvii-xviii. ISBN 978-0-85991-641-7. This fusion of heterogeneous sources, which is apparent almost everywhere in the Historia, completely dispels the fiction that the work is no more than a translation of a single Breton (or Welsh) book
  5. ^ "...the Historia does not bear scrutiny as an authentic history and no scholar today would regard it as such.": Wright (1984: xxviii)
  NODES