Hjælp:Oversættelser

Wikipedia findes på mange sprog. Har du lyst til at oversætte fra et af dem?

Oversættelser fra andre sprog på Wikipedia til dansk eller omvendt er ikke alene tilladte men også særdeles velkomne. Og med over 300 sprog med over 55 millioner artikler er der rigeligt at tage af. Blot er der nogle ting, man bør være opmærksom på, når man giver sig i kast med at oversætte.

Fordele ved oversættelser

Wikipedia findes også på spansk - kan du læse hvad der står?

En af de store fordele ved at oversætte artikler er, at man ikke selv behøver bruge tid på at finde kilder og sætte sig ind i det hele. Det har andre allerede gjort, og man kan således koncentrere sig om at skrive og formulere det. Og da artikler findes i alle størrelser, kan man altid finde en, der passer til ens niveau og den tid, man har til rådighed, uanset om det er en time, en aften eller en hel uge.

For læserne har oversættelser den store fordel, at de ikke behøver ulejlige sig omkring andre sprog men kan læse tingene på deres eget. Det er noget folk, der ikke er så stive i fremmedsprog, herunder børn, sætter pris på.

Noget, der kan være særligt nyttigt at tage fat i, er de artikler, der er mærket som gode eller fremragende på de enkelte sprog. Det er artikler, der er bedømt som særligt bemærkelsesværdige og værd at fremhæve. De er ofte oplagte at oversætte, så andre også kan få glæde af dem. Dog skal man være opmærksom på, at de ofte er store, hvorfor oversættelser af dem godt kan tage noget tid.

Ulemper ved oversættelser

En grundlæggende udfordring ved oversættelser er, at det kræver, at oversætterne som minimum har nogenlunde styr på både originalsproget og det sprog, der oversættes til, og ikke mindst ved, hvad der svarer til hvad. Der kan opstå mange fejl, hvis man ikke er opmærksom på, at nogle ting hedder noget andet, eller at sætninger nogle gange skal "vendes om". Grammatikken kan også give anledning til utilsigtede problemer, ikke mindst hvis man har lidt for travlt, så for eksempel engelske "the house" bliver til "det huset".

Yderligere problemer ligger i, at man som oversætter måske kun har et begrænset kendskab til emnet, og derfor ikke altid er i stand til at gennemskue fejl. Eller at man selv kommer til at lave fejl, fordi man måske ikke lige kender alle forskellene sprogene og landene imellem.

Atter andre problemer ligger i et af Wikipedias grundlæggende koncepter, nemlig at stort set alle kan redigere stort set alt. Den har den følge, at mange artikler er blevet rettet, opdateret og udvidet af en række forskellige brugere hen ad vejen. I mange tilfælde er det praktisk, men for populære emner bliver det nemt til et problem, når alle vil bidrage. For så risikerer man nemlig, at artiklerne bliver ujævne og til tider direkte usammenhængende. Her kan det nogle gange være nemmere selv at skrive tingene fra bunden, så man får en jævn og sammenhængende tekst fra starten.

Oprettelse af oversættelser

Oversættelser oprettes ligesom alle andre artikler. Trykker du for eksempel på et rødt link, kommer du til en side med et redigeringsvindue, hvor du kan begynde at skrive om emnet. Ved oversættelser kan du endda drage nytte af, at artiklers opbygning er den samme på tværs af sprogene, så du skal sådan set bare begynde at oversætte tekst og overskrifter fra en ende af. Skabeloner som infobokse og navigationsbokse vil det dog ofte være nødvendigt at udskifte, jf. afsnittet længere nede. Kildeangivelser og noter kan også kræve ekstra redigering, da der nogle gange benyttes specielle skabeloner der. Endelig skal man være opmærksom på kategorier, der indsættes nederst i artiklen, da navne og kategoristruktur ofte varierer sprogene imellem.

Ovenstående kan godt lyde lidt omfattende, og det er i orden, hvis du ikke orker at gøre det hele på en gang. Men som ved alle andre artikler gælder, at når du trykker på knappen Offentliggør side, så kan alle se, hvad du har lavet. Så duer det selvsagt ikke, at det første de ser er noget, der ligner en byggeplads. I stedet er du nødt til at lave noget, der er værd at vise frem med ordentlig opsætning, indledning med definition, kategorier, og hvad man ellers som minimum må forvente af en artikel. At du vil gøre det senere er ikke en undskyldning, for det sker nemlig alt for ofte, at der netop ikke sker noget senere. Og ja, det er kedeligt, men den slags praktisk arbejde er nu engang nødvendigt, for at man kan få noget, der er værd at vise frem, og som andre faktisk har gavn af. Noget der ikke mindst gælder ved oversættelser, hvor fejlmulighederne er flere, end man skulle tro. I den forbindelse er det i øvrigt en god ide at benytte Forhåndsvisning, hvor du kan se, hvordan det vil komme til at se ud og herved spotte eventuelle fejl og få dem rettet i tide.

Men når du så på et tidspunkt er tilfreds, så kan du trykke på Offentliggør side, hvorefter artiklen bliver oprettet. Her slutter dit arbejde dog ikke, for det er også nødvendigt med henvisninger til tilsvarende artikler på andre sprog. Det er de såkaldte interwiki-links, der fremgår af en liste nederst til venstre på siden. I mange tilfælde vil originalartiklen allerede have en sådan liste og nedenunder den et link til en side med dem på databasen Wikidata. Her tilføjer du så den nye artikel, og efter nogle minutter vil den nye artikel have en liste med links, og de andre artikler vil tilsvarende få et link til den nye artikel. Se også Hjælp:Henvisninger til andre sprog for yderligere detaljer.

Ting at være opmærksom på

Når sprogevnerne bliver overvurderet - alle fire tekster foroven på skiltet er stavet forkert...

Inden man begiver sig ud i at oversætte, er der nogle ting, man bør være opmærksom på:

• Brug ordbog - ikke oversættelsesprogrammer

Det kan være fristende at bruge nogle af de oversættelsesprogrammer, der findes rundt omkring på internettet. Men bortset fra enkelte ord bør du lade være. De fleste af den slags programmer og apps er stadig ikke på et niveau, hvor resultatet er bare nogenlunde tåleligt, men er alt for tilbøjelige til at gå galt af sætningsopbygning og ordenes betydninger og bøjninger. Og navnlig ved sprog, der ikke ligger lige op og ned ad hinanden, kan det resultere i besynderlige hvis ikke aldeles uforståelige "undersættelser", der ikke er til gavn for nogen. Så brug i stedet en god gammeldags ordbog og ikke mindst din egen sunde fornuft.

• Overvurder ikke dine sprogevner

Det ses desværre af og til, at folk giver sig i kast med at oversætte fra eller skrive på sprog, de ikke helt har styr på eller i værste fald slet ikke behersker. Bevares, lidt småfejl kan vi sagtens leve med, men når der er mange af dem, eller formuleringer bliver direkte uforståelige eller misvisende, er det et problem. Så slå hellere op i ordbogen en ekstra gang og undlad om nødvendigt sætninger og afsnit, du er usikker på. Bed også gerne andre om at læse korrektur på det, du har skrevet. Det kan fange fejl og uklarheder og gøre opmærksom på ting, du måske ikke selv har tænkt over.

Kan du ikke et givet sprog, bør du helt lade være med at redigere på det. Det kan godt være, at noget ser forkert ud i dine øjne, men de enkelte sprogvarianter af Wikipedia udformer selv deres politikker og normer og har hver deres traditioner og historie, så tingene er ikke altid, som man måske forventer. Dertil kommer så de finurligheder, ethvert sprog har, og som man er nødt til at kende, hvis man ikke vil ende med at kludre tingene helt til.

• Læs originalartiklen kritisk

Wikipedias artikler er åbne for bidrag fra alle. Men det betyder desværre også, at nogle bidrager med rygter, tvivlsomme historier, irrelevante oplysninger, subjektive påstande og reklamer eller modsat fjerner indhold, de ikke bryder sig om. Så sørg for at læse artiklen kritisk og undgå ting, der ikke virker helt troværdige eller neutrale. Ting, hvor det er anført, at der mangler kilder, skal man også passe på med og helst undlade, hvis man ikke har dybere kendskab til emnet. Der er desværre en del, der opfatter Wikipedia som utroværdig, og der er bestemt ingen grund til at skaffe yderligere grundlag for den opfattelse.

I mange tilfælde er de lokale brugere dog selv opmærksomme på problemerne og har indsat kvalitetsskabeloner, der fortæller, hvilke slags problemer der er. Nogle problemer kan nemt løses i oversættelsen, for eksempel ved at tilføje kilder eller undlade problematiske ting. Men andre gange kan problemerne være langt mere omfattende, hvorfor en oversættelse reelt kan ende med bare at tage problemerne med. Så hvis der øverst i en artikel advares om kvalitetsproblemer, bør man derfor alvorligt overveje, om en oversættelse er umagen værd, eller om et andet sprog måske har en bedre artikel om samme emne.

• Er originalartiklen ført ajour?

For mange emner betyder det ikke så meget, om det er nogle år siden, at artiklerne om dem er skrevet. Men ved aktuelle begivenheder eller emner med løbende udvikling kan der ske ændringer, uden at artiklerne om dem bliver opdateret tilsvarende. Det kan være regeringer, der er blevet udskiftet eller har ændret sammensætning, en forfatter der har skrevet nye bøger, eller rekorder der er blevet slået. Alt sammen ting hvor man som oversætter uforvarende risikerer at viderebringe forældede oplysninger. For at forebygge det er det især en god idé at kigge på dateringer - jo længere siden, jo større er chancen for, at der er sket ændringer i mellemtiden. Desuden bør man være påpasselig, når noget angives som at være nyt, for i praksis kan det være flere år siden, at den oplysning blev indsat.

Tilsvarende problemer gælder i øvrigt også af og til ved billeder, der nogle gange gengiver ting, der ikke længere findes eller er ændret. Her kan det være nødvendigt at se, om det fælles billedarkiv Wikimedia Commons har nyere billeder, der kan bruges i stedet.

• Tjek diskussionssiden

Det kan være en god idé lige at tjekke diskussionssiden for den artikel, man oversætter, inden man går i gang. Der kan være bemærkninger og diskussioner, der har betydning for indholdet. Desuden kan du selv spørge her, hvis der er noget, du er usikker på.

• Medtag ikke uoversatte afsnit

Nogle artikler er meget lange og tager mere tid at oversætte, end man lige kan klare på en gang. Men lad være med at medtage afsnit fra originalartiklen uden at oversætte dem. En del kan ikke læse det, og dem, der kan, vil alligevel være tilbøjelige til at gå til originalartiklen for at få tingene i rette sammenhæng. Oversæt hellere i portioner eller lav oversættelsen i en underside til din brugerside, hvor du kan tage tingene mere i ro og mag.

• Se også på de andre sprog

Hvis en artikel findes på flere sprog, kan det være en god idé også lige at kigge på de andre sprog, man kan. Der kan være oplysninger imellem, der kan være relevante at få med. Og under alle omstændigheder bør du huske at tilføje den nye artikel i listen med links til andre sprog på Wikidata. Se Hjælp:Henvisninger til andre sprog for detaljer.

Færdselsreglerne er ikke ens i alle lande.

• Tag højde for lokale forhold

De enkelte brugere på Wikipedia vil ofte være tilbøjelige til at tage udgangspunkt i forholdene, der gælder der, hvor de bor. Det er der ikke noget underligt i, men man bliver nødt til at tage højde for det, når man oversætter. Ting, der foregår på delstatsniveau i Tyskland, eller love, der gælder i Finland, vil måske ikke sige en læser fra Danmark særlig meget, hvis det da ikke ligefrem er irrelevant. Så erstat eller suppler gerne med oplysninger om forholdene i Danmark, hvis det er dansk Wikipedia, du oversætter til. Oplysninger og artikler om forhold i andre lande er dog naturligvis stadig særdeles velkomne. Dansk Wikipedia er nemlig trods navnet ikke specielt knyttet til Danmark, men derimod det danske sprog. Men det er selvfølgelig stadig Danmark, de fleste læsere bor i, og derfor også forholdene her, de fleste vil tage udgangspunkt i.

• Husk kilderne

Wikipedias artikler skal så vidt muligt have kilder på alt, der ikke kan betragtes som ubestridelige fakta. Så husk at medtage kildeangivelserne fra originalartiklen og angiv, hvilket sprog de er på. Eller erstat dem med tilsvarende på dansk, hvis de findes, så flere kan få glæde af dem.

• Skriv i beskrivelsesfeltet, hvilket sprog der oversættes fra

Når du opretter den nye artikel eller tilføjer nye afsnit så husk at skrive i beskrivelsesfeltet under redigeringsvinduet, hvilket sprog der er oversat fra og eventuelt også hvilken version af den. Derimod skal du aldrig skrive det som kilde i selve artiklen, da Wikipedia ikke kan være kilde til sig selv.

• Hold øje med originalartiklen bagefter

Wikipedias artikler er ikke statiske. Der sker tilføjelser og opdateringer, og fejl bliver rettet eller fjernet alt efter behov. Navnlig ved emner der stadig er aktuelle, kan sådanne ændringer komme jævnligt. Det er derfor en god idé at holde øje med originalartiklen, så man kan forbedre oversættelsen tilsvarende.

Billeder

Dansk Wikipedia og de fleste andre sprog benytter sig som regel af det fælles billedarkiv Wikimedia Commons, når artikler skal illustreres. Har originalartiklen billeder derfra, vil de derfor virke på alle sprog, i det det dog kan være nødvendigt at udskifte det lokale ord for file (fil, billede) i koden for at få det til at virke.

Det er dog også ofte muligt at uploade billeder lokalt på de enkelte sprog, der så kun kan bruges der. Det bruges især på enkelte sprog, ikke mindst engelsk Wikipedia, der har mere lempelige regler for ting, der er beskyttet af ophavsret, herunder malerier, plakater, tegneserier, skulpturer og film, under henvisning til begrebet fair use. De må ikke uploades til Wikimedia Commons, dansk Wikipedia eller de fleste andre sprog, da man her holder på, at alt hvad der ligger der kan bruges, kopieres og redigeres frit og uindskrænket. Noget som mange ophavsrethavere ikke er indforståede med.

Men selv om man godt kan indsætte billederne fra den originale artikel, behøver man ikke at gøre det men kan godt vælge andre i stedet. Wikimedia Commons har et stort udvalg af billeder, der er sorteret i mere eller mindre specifikke kategorier. Alt afhængig af emnet vil man i mange tilfælde kunne finde alternative billeder, der gengiver emnet på en anden måde, er nyere, eller som man måske bare synes er bedre. Typisk vil kategorien kunne findes via siderne for de originale billeder, men en del artikler har også links til den tilsvarende kategori nederst. Her på siden er der for eksempel et link til Wikimedia Commons-kategorien Translation, der rummer forskellige billeder af, ja oversættelser.

Infobokse og andre skabeloner

Noget man ikke uden videre kan tage med, når man oversætter, er skabeloner så som infobokse og navigationsbokse. Den slags oprettes nemlig lokalt på de enkelte sprog. Dels fordi parametrene i dem skal være skrevet, så de lokale brugere kan forstå dem, og dels fordi der kan være ønsker om ekstra parametre, der ikke er forudset i den originale skabelon. Her bliver man så nødt til at indsætte den lokale udgave af skabelonen og så udfylde de parametre, man kan. Er der ingen tilsvarende skabelon, kan man eventuelt oprette en oversat udgave af den originale skabelon, hvis man skønner, at der er behov for det. Har man ikke helt styr på, hvordan man laver koder til skabeloner, er det dog også helt i orden at lade være.

Navne fra andre alfabeter

På japanske stationsskilte står navnene med både kanji, hiragana og latinske bogstaver. Bemærk brugen af ō i navnene på nabostationerne.

Hvis navnet på en artikel, person eller sted endnu ikke har etableret sig med brug af bogstaver fra det danske alfabet, så kan man translitterere eller transskribere sig frem til navnet. Se Hjælp:Translitteration for vejledning deri.

Vær i øvrigt forsigtig, hvis der er tale om oversættelse fra et tredje sprog, for eksempel engelsk. Der er af og til forskel på translittereringen. Russiske Борис Николаевич Ельцин bliver for eksempel til Boris Nikolayevich Yeltsin på engelsk, men Boris Nikolajevitj Jeltsin på dansk. Mens japanske 同人誌 bliver til dōjinshi på engelsk, men doujinshi på dansk, da bogstavet ō med stregen macron over for lang o ikke findes på dansk (og for den sags skyld heller ikke tilsvarende på japansk).

Fejl i oversættelser

Trods alle gode råd og intentioner kan det ikke undgås, at der af og til dukker oversættelser op med mange og/eller iøjnefaldende fejl. I nogle tilfælde er det spam med maskinoversættelser, som bare skal slettes. Andre gange er det folk, der ikke er opmærksomme på problemerne med netop maskinoversættelser eller ikke overvejer, at en artikel med store mængder uoversat tekst ikke er særlig gavnlig. Har man mulighed for selv at rette, er det naturligvis fint, men ellers bør man indsætte en af skabelonerne {{oversæt}} eller {{maskinoversættelse}}, så andre bliver opmærksomme på problemet. Derudover kan det være en god idé at kontakte brugeren, der skrev og på en venlig måde gøre opmærksom på problemstillingen.

Er det en bruger, der har lidt svært ved sprogene eller ikke lige er klar over nogle bestemte forhold, vil det også være en god idé at kontakte vedkommende og forklare på en venlig måde, hvad der er det rigtige. Derudover kan man også med fordel rette selv, hvilket nogle gange også bedre kan illustrere, hvad der er rigtigt og forkert. Begge dele kan godt tage lidt tid, men det kan afværge fremtidige fejl, ligesom en konstruktiv henvendelse giver det bedste resultat.

Hvad man derimod ikke må gøre er at angribe brugere eller behandle dem nedladende eller afvisende, bare fordi deres sprogevner halter. Alle sprog er svære at lære, og selv ens eget modersmål kan være en udfordring for mange. Men så længe brugerne opfører sig ordenligt, er der ingen grund til at hakke på dem. De forsøger jo trods alt bare at gøre Wikipedia bedre. Det kan godt være, de ikke er perfekte, men sprogevner forbedrer man altså ikke lige fra den ene dag til den anden. Og du laver helt sikkert også fejl selv.

Se også

• Wikipedia:Efterspurgte oversættelser - artikler på andre sprog der ønskes oversat til dansk.
• Wikipedia:Oversættelseshjælp - til sætninger og ord der volder besvær.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Oversættelser