Holland-Dozier-Holland
Holland–Dozier–Holland var et amerikansk team af sangskrivere og pladeproducere bestående af Lamont Dozier og brødrene Brian Holland og Edward Holland, Jr., der står bag en lang række af de største hits indenfor popmusikken. Trioen skrev og arrangerede mange af de sange, der definerede den særlige Motown sound, der dominerede amerikansk populærmusik i 1960'erne.
Under deres tid hos Motown i perioden 1962–1967, var Dozier og Brian Holland komponisterne og producerne på sangene, og Eddie Holland skrev teksterne og arrangerede sangstemmerne. Da trioen forlod Motown Records, fortsatte de som et produktions- og sangskriverteam indtil omkring 1974. De blev inkluderet i Songwriters Hall of Fame i 1988[1], og i 1990 blev trioen inkluderet i Rock and Roll Hall of Fame.[2]
Biografi
redigér
Eddie Holland havde arbejdet for grundlæggeren af Motown, Berry Gordy, forinden pladeselskabet var stiftet. Hollands single "You" fra 1958 på pladeselskabet Mercury var en af Gordys tidligste produktioner. Senere havde Eddie Holland selv en karriere som artist på Motown med sin indspilning af "Jamie", der i 1961 blev et top 30 hit i USA.
Eddies bror Brian Holland, der var ansat som sangskriver på Motown, oplevede også succes i 1961 som med-komponist af The Marvelettes' nr. 1 hit i USA Please Mr. Postman. Dozier havde selv foretaget indspilninger som artist på en række forskellige pladeselskaber i slutningen af 1950'erne og i starten af 1960'erne, herunder på Berry Gordys søsters selskab Anna og på Motowns datterselskab Mel-o-dy.
De tre medlemmer af trioen begyndte samarbejdet for at skrive materiale for dem selv og for andre artister, men de fandt hurtigt ud af, at de foretrak at skrive og producere musik frem for selv at fremføre musikken som artister. Særlig Eddie Holland led af sceneskræk, og han indstillede derfor sine egne optrædener i 1964. De endte med at skrive og producere stribevis af sange, der blev indspillet af artister med kontrakt med Motown Records, herunder 25 nr. 1 hitsingler, såsom (Love Is Like a) Heat Wave for Martha and the Vandellas og How Sweet It Is (To Be Loved By You) for Marvin Gaye. Deres mest berømte produktioner var formentlig de singler, de skabte for The Four Tops og The Supremes.
I 1967 kom det til en konflikt mellem Holland-Dozier-Holland og Berry Gordy vedrørende fordeling af indtægter og royalties. Eddie Holland fik de øvrige i teamet til at nedsætte arbejdstempoet, og ved begyndelsen af 1968 forlod trioen pladeselskabet. De etablerede i stedet deres egne pladeselskaber, Invictus Records og Hot Wax Records, der imidlertid havde mindre succes. Motown sagsøgte trioen for kontraktbrud, og trioen kom med et rekordstort modkrav på 22 millioner $.[3]. Den efterfølgende retssag blev et af de længste juridiske slagsmål i musikhistorien. Som følge af retssagen blev Holland-Dozier-Holland tvunget til at angive kompinistrettigheder til de tidligste optagelser på Invectus/Hot Vax til teamet "Wayne/Dunbar". Retssagen blev først afsluttet i 1977, og Holland-Dozier-Holland endte med at måtte betale erstatning til Motown.
Dozier forlod Holland-Dozier-Holland Productions, Inc. i starten af 1970'erne for at genoptage sin karriere som optrædende soloartist. Fra midten af 1970'erne indgik Harold Beatty i produktionsselskabet, der fortsat skrev og producerede sange for en række artister. På trods af den bitre strid med Motown under retssagen fortsatte Holland-Dozier-Holland Productions med at levere materiale til en række Motown-artister, herunder The Supremes og Michael Jackson.
Lamont Dozier har i dag sit eget produktionsselskab og arbejder fortsat som soloartist, producer og artist, mens brødrene Holland ejer HDH Records and Productions, der udgiver optagelser fra bagkataloget fra Invictus og Hot Wax samt nyt materiale.
Højdepunkter i produktion og sangskrivning
redigérNoter
redigér- ^ Holland-Dozier-Holland på Songwriters Hall of Fame
- ^ "Holland-Dozier-Holland på Rock and Roll Hall of Fame". Arkiveret fra originalen 7. januar 2014. Hentet 6. januar 2014.
- ^ JET 22.07.71, p. 27
Eksterne links
redigér- HDH Records Officiel Website
- Rock and Roll Hall of Fame Arkiveret 7. januar 2014 hos Wayback Machine