Johann Friedrich von Schulte
tysk professor
Johann Friedrich von Schulte (født 23. april 1827 i Winterberg, Westfalen, død 19. december 1914 i Obermais, Meran) var en tysk kirkeretslærer, en af gammelkatolicismens førere.
Johann Friedrich von Schulte | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 23. april 1827, 23. juni 1827 Vimperk, Tjekkiet, Winterberg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Død | 19. december 1914 Meran, Italien |
Politisk parti | Nationalliberale Partei |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | KStV Askania-Burgundia Berlin |
Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser, jurist, lærer, politiker |
Arbejdsgiver | Bonns Universitet, Karlsuniversitetet |
Arbejdssted | Prag, Bonn, Berlin |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Jernkroneordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Efter at have studeret filologi og jura blev han 1854 professor i kirkeret i Prag. Derfra forflyttedes han 1873 til Bonn. Han hørte til sin tids lærdeste kirkeretslærere og skrev en lang række skrifter om den katolske kirkeret.
Da Vatikankoncilets bestemmelse om pavens ufejlbarhed var fremkommet, stillede Schulte sig straks blandt de gammelkatolske opponenter, og han har skrevet flere dygtige arbejder til forsvar for gammelkatolicismen mod ultramontanismen, således Der Altkatholicismus (1887), ligesom han også ledede en række gammelkatolske kongresser.
Kilder
redigér- Schulte, Johann Friedrich v. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
- Daniel Schwenzer: Johann Friedrich von Schulte. In: Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon (BBKL). Band 19, Bautz, Nordhausen 2001, ISBN 3-88309-089-1, Sp. 1263–1270.