Karl Marx-ordenen var den vigtigste orden i Deutsche Demokratische Republik (DDR) ("Østtyskland"). Ordenen blev grundlagt 5. maj 1953 på 135-årsdagen for Karl Marx' fødsel efter anbefaling af Ministerrat der DDR. Karl Marx-ordenen havde én klasse. Den blev givet til personer, virksomheder, organisationer og militære grupper for exceptionel fortjeneste i forhold til ideologi, kultur, økonomi og andet. Modtagere af ordenen fik også 20.000 Mark. Borgere fra andre lande kunne også blive tildelt ordenen.

Ved den første uddeling af Karl Marx-ordenen modtog bl.a. DDR's leder Walter Ulbricht og Otto Grotewohl ordenen.

Ordenstegnet bestod af en rødemaljeret femtakket stjerne i guld. I midten af medaljongen fandtes et reliefportræt af Karl Marx. Stjernen var lagt på en egekrans. Ordenstegnet var ophængt i et rødt bånd.

Uddelingen af Karl Marx-ordenen ophørte, da DDR blev tilsluttet Forbundsrepublikken Tyskland og dermed ophørte med at eksistere i efteråret 1990.

Modtagere af ordenen

redigér
  NODES