Krokus
For bandet, se Krokus (band)
Krokus (Crocus) er en staude, der ofte betragtes som en løgplante, selv om dens overvintringsorgan egentlig er en knold. Slægten er udbredt med flere end 30 arter i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. De fleste krokus bliver 10-20 cm høje, og de findes i mange farver fra hvide og gullige til lilla og blå. Blomstringstidspunktet er afhængigt af sorten, men falder for det meste fra sidst i februar til ind i april eller – for de efterårsblomstrede typer – fra september til ind i november.
Krokus | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
Familie | Iridaceae (Iris-familien) |
Slægt | Crocus |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Beskrevne arter |
- Alpekrokus (Crocus versicolor)
- Balkankrokus (Crocus angustifolius)
- Gul krokus (Crocus flavus)
- Høstkrokus (Crocus speciosus)
- Safrankrokus (Crocus sativus)
- Septemberkrokus (Crocus kotschyanus)
- Skedekrokus (Crocus chrysanthus)
- Snekrokus (Crocus tommasianus)
- Snehvid krokus (Crocus niveus)
- Vårkrokus (Crocus vernus)
Andre arter |
|
|
Hertil kommer en lang række udvalgte sorter og hybrider.
- Anvendelse
Krokus kan gro i alle veldrænede jordtyper, og derfor kan de bruges næsten overalt i bede, græsplæner eller i potter indendørs. Læggedybden er ca. 5-10 cm. Både vildarter og sorter formerer sig villigt ved frø og yngleknolde, men de skal helst ligge urørte i jorden i 3-4 år.
Ud over de velkendte krokus, som er udvalgt i Nederlandene på basis af vårkrokus og gul krokus, og de krokus, der forhandles som botaniske, og som først og fremmest er fremavlet fra udvalgte planter og hybrider af Skede-Krokus, tilbyder de specialiserede producenter næppe andre arter.
Søsterprojekter med yderligere information: |