Kulsyre

Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H₂CO₃. Kulsyre dannes spontant, når CO₂ opløses i vand. Processen er reversibel og det afhænger alene af CO₂-trykket, om den skal gå i retning af kulsyre eller i retning af frit CO₂. Begge dele kan i øvrigt ske via et mellemled, hvor der dannes en fri brintion og en bicarbonation.

Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst).

Kulsyrebobler i øl.

CO₂ + H₂O ⇔ H⁺ + HCO₃^- ⇔ H₂CO₃

Denne dobbeltsidighed kendes fra sodavand, øl eller champagne, hvor naturligt eller tilført CO₂ danner kulsyre med vandet i flasken, indtil man fjerner kapsel eller prop. Også inden for sundhed har kulsyre og særligt bicarbonat en stor betydning; gennem blodprøver der bestemmer bicarbonatniveauet i blodet fås betydende oplysninger om kroppens tilstand, især med relation til respirationen.

Kulsyre er en svag dobbeltsyre, men den er betydningsfuld i forbindelse med forvitringsprocesser, erosion og stoffers opløselighed i jordvæsken. Den dissocierer efter følgende skema

H₂CO₃ ⇿ H⁺ + HCO₃^-, pK₁=6,51

HCO₃^- ⇿ H⁺ + CO₃^2-, pK₂=10,34

En vandig opløsning der indeholder både kulsyre og hydrogencarbonationer vil altså have en pH i nærheden af 6,51, og en opløsning der indeholder både hydrogencarbonat- og carbonationer vil have en pH i nærheden af 10,34.

Carbonationen CO₃^2- er en middelstærk base med en dissociationskonstant på pK₂=10,34. En opløsning der indeholder både carbonat- og hydrogencarbonationer vil altså have en pH i nærheden af 10,34

Kilder

• Niels Bjerrum og A. Tovborg Jensen (1956) Lærebog i uorganisk kemi D.S.R. forlag og boghandel. Kgl Veterinær og Landbohøjskole. Der er anvendt 6. udgave (1956), som er et fotografisk optryk af 5. udgave fra 1946 (med mindre rettelser). Carbonater er beskrevet på siderne 177-183.

Se også

• Bicarbonat
• Frådsten
• Karst

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kulsyre