Minut er en tidsenhed på 60 sekunder. 'Minut' er en forkortelse af pars minuta prima ((latin): første formindskelsesgrad).

En time består af 60 minutter og et kvarter er 15 minutter. I teknisk arbejde planlægges somme steder i deciminutter, dvs. i enheder af 6 sekunder.

Et klokkeslæt angives ofte enten som antal timer og minutter (14.35) eller timer, minutter og sekunder (14.35.20).

I forbindelse med klokkeslæt kan et minut meget sjældent være på 61 sekunder, og teoretisk set (er ikke forekommet i praksis) på 59 sekunder, således at klokkeslættet skifter fra 23.59.60 UTC, hhv. 23.59.58 UTC til 00.00.00 UTC. Se skudsekund.

Frekvensenheder

redigér

Frekvenser angives ofte som reciprokke minutter, det vil sige som antal pr. minut. Eksempler på dette er omdrejningstallet for en motor, hjertepulsen i sundhedsvidenskab eller metronomtallet inden for musik. SI-enheden for frekvens er dog hertz (Hz) eller (med præfiks) millihertz (mHz) idet 1 hertz betyder én gang pr. sekund mens 1 millihertz svarer til én gang pr. kilosekund.

Der gælder 1 minut−1 = 1/60 Hz ≈ 0,01667 Hz = 16,67 mHz.

Se også

redigér
  Se Wiktionarys definition på ordet:
  NODES
musik 1
os 3