Nigerian National Petroleum Corporation
Nigerian National Petroleum Corporation (NNPC) er det statslige olieselskab i Nigeria. Gennem selskabet regulerer og deltager den nigerianske stat i landets olieindustri. Ifølge den nigerianske grundlov ejes alle mineraler, olie- og gasressourcer i landet af den nigerianske stat.
Nigerian National Petroleum Corporation | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Offentlig |
Branche | Energi |
Grundlagt | 1977 |
Hovedsæde | Abuja Nigeria |
Produkter | Olie gas |
Eksterne henvisninger | |
www.nnpcgroup.com |
Koncernen blev etableret 1. april 1977 gennem en fusion mellem Nigerian National Oil Corporation og Federal Ministry of Mines and Power. I samarbejde med en række multinationale selskaber som Shell, ExxonMobil, Agip, Total og Chevron kontrollerer NNPC udvindingen af olie og gas i landet.
I december 2021 underskrev Nigerias føderale regering og Nigeria National Petroleum Corporation (NNPC) Ltd et aftalememorandum på N621 milliarder til at finansiere opførelsen af kritisk vejinfrastruktur i Nigeria.
NNPC Towers i Abuja er hovedkontoret for NNPC. Det er bygget med fire identiske tårne og ligger i Herbert Macaulay Way i Central Business District. NNPC har også kontorer i Lagos, Kaduna, Port Harcourt og Warri, samt et internationalt kontor i London.