Operaer af Georg Friedrich Händel

Georg Friedrich Händels operaer omfatter 42 musikalske sceneværker skrevet mellem 1705 og 1741 i forskellige genrer. Han begyndte at komponere operaer i Tyskland og fortsatte en tid i Italien med begrænset succes. Det var imidlertid ikke før han kom til England, at han fik rigtig succes med genren. Hans første opera i England, Rinaldo (1711), fik en entusiastisk modtagelse af publikum, og adskillige italienske operaer fulgte snart. Händels position som en central operakomponist i det 18. århundredes England blev imidlertid først cementeret, da han begyndte at skrive store værker til engelsksproget tekst. Selv om de fleste af hans engelske værker teknisk set er oratorier og ikke operaer, er adskillige af dem, som fx Semele (1743), blevet en betydningsfuld del af operarepertoiret.

I løbet af de 36 år, han hovedsagelig beskæftigede sig med opera, bekendte Händel sig til genrens typiske udformning i perioden med fokus på solosang og scenebygning; kulisseskift foregik, mens publikum så på, og tæppet blev ikke sænket før stykkets afslutning. Recitativer vekslede med arier, der som regel havde da capo-form (omend genoptagelsen af hovedstykket ofte blev forkortet), og hver scene indledtes gerne med flere personer på scenen, hvorefter hver sang en arie og gik ud. Den sidste scene endte gerne med et kor sunget af operaens solister; ensembler var derudover ikke gængs forekommende med undtagelse af scener, hvori der forekom en fælles fejring af noget. Händels operaer er i disse henseender fuldt sammenlignelige med samtidige komponisters operaer; hvad der adskiller dem, er musikkens kvalitet, som præcist reflekterer personernes følelser i forhold til den dramatiske situation.

Overblik

Første udgave af manuskriptet til Händels Giulio Cesare in Egitto (1724).

Händels tidligste operaer var i den lettere genre, omend der er undtagelser som fx fængselsscenen fra Almira (1705), der er meget dramatisk. Händels musik i de første operaer, han skrev i England, byggede ofte på ideer og et tonesprog, han havde udviklet i sine kantater og andre værker, han havde skrevet i den tid, han havde opholdt sig i Italien (1706-1709). Den karakteristiske harmoniske struktur i Agrippina (1709) er fx en gentagelse af ideer fra hans italienske periode. Generelt set var orkestreringen i Händels tidlige operaer mere varieret end i senere værker, idet han fx brugte et instrument som fagotten til at opnå forskellige tonefarver. I Rinaldo (1711) benyttes fire trompeter, et valg Händel ikke skulle gentage i andre operaer.

Ottone (1722) var den første af flere operaer, som Händel komponerede for Royal Academy of Music i løbet af 1720'erne. Med undtagelse af Flavio (1723) er operaerne fra denne periode mere seriøse i deres tone, og det musikalske udtryk er mere skarpt tilpasset den historie, operaen formidler, end i hans tidligere værker. Af særlig vigtighed fra denne periode er Giulio Cesare in Egitto (1724), som indeholder noget af Händels mest udtryksfulde og følelsesmæssigt mest kraftfulde musik. De drevne personkarakteristikker, man finder i dette værk, har gjort det til en af de hyppigst genopførte af Händels operaer i det 20. og 21. århundrede. Tamerlano (1724) og Rodelinda (1725) med deres fremtrædende tenorroller, som Händel skrev særligt til Francesco Borosini, kan også fremhæves. De senere operaer, Händel skrev for akademiet, fik ikke så megen succes som de tidligere. Akademiets to førende sopraner lå i intens, intern konkurrence, og Händel måtte tage hensyn til dem begge, da han skrev disse værker. Med undtagelse af Admeto (1727) blev forsøget på at opnå balance mellem to hovedroller for sopran inden for en og samme opera en hæmsko for værkerne, såvel musikalsk som dramatisk.

Ludovico Ariostos (1474-1533) episke digt Orlando furioso var kilde til Händels operaer Orlando, Alcina og Ariodante.

I løbet af 1730'erne vendte Händel tilbage til at skrive komiske og fantastiske operaer, primært fordi han ikke længere behøvede at tage hensyn til smagen på akademiet, når han skulle vælge en libretto. Disse værker som fx Partenope (1730), Orlando (1733) og Alcina (1735) var påvirket af Leonardo Vinci og Leonardo Leos værker og skrevet i en præ-klassisk stil. I denne periode begyndte Händel at benytte scena'en i sine værker, og omkring midten af 1730'erne skrev han nogle af sine dramatisk mest bevægede arier som vanvidsscenen i Orlando og afslutningen på anden akt til Alcina. Orkestret var vokset i størrelse i disse værker, hvor Händel typisk benyttede 12 violiner, 8 bratscher, 6 celloer, 4 kontrabasser og to cembaloer samt fire fagotter og et antal andre blæseinstrumenter. I operaer som Oreste (1734) forsøgte Händel at skabe en syntese mellem italiensk og fransk opera med dansesekvenser og korsatser, men han eksperimenterede kun videre med det i de operaer, han skrev i årene 1734 og 1735. To af operaerne fra denne periode, Ariodante (1735) og Atalanta (1736), afveg fra den traditionelle heltelibretto med fokus på en mere realistisk, romantisk intimsfære.

Ved afslutningen af 1730'erne var Händels interesse begyndt at vige fra operagenren til fordel for det engelske oratorium. Flere af hans operaer fra 1737 besidder måske af den grund ikke den samme kvalitet som de tidligere værker. Ikke desto mindre indeholder operaerne Giustino (1737) og Serse (1738) megen fin musik. Serse er også værd at fremhæve for den vellykkede blanding af komedie og effektfuld tragedie til et velskrevet plot, en blanding der ikke lykkedes helt så godt i Imeneo (1740). Händels sidste italienske opera, Deidamia, blev opført i 1741 og fik ikke en særligt god modtagelse, da englændernes smag for italiensk opera var aftaget. Händel vendte dog tilbage til teatermusikken med semioperaen Alceste fra 1750.

Liste over operaværker

Den følgende liste er en komplet liste over Händels operaværker. Alle er i opera seria-genren og har tre akter, hvis ikke andet er anført.

HWV	Titele	Libretto	Première date	Premiereteater	Moderne genopførelse	Notes
1	Almira, Königin von Castilien (Der in Krohnen erlangte Glücks-Wechsel, oder: Alimira, Königin von Castilien)	Friedrich Christian Feustking, efter Giulio Pancieri	8. januar 1705	Hamborg, Theater am Gänsemarkt	4. juni 1994, Halleschen Händelfestspiele, Bad Lauchstädt	Noget af musikken er gået tabt, anført som et Singspiel men stykket indeholder ikke talt dialog
2	Nero (Die durch Blut und Mord erlangete Liebe)	Friedrich Christian Feustking	25. februar 1705	Hamborg, Theater am Gänsemarkt		Musikken er gået tabt
3	Florindo (Der beglückte Florindo)	Hinrich Hinsch	Januar 1708	Hamborg, Theater am Gänsemarkt		Næsten al musikken er gået tabt
4	Daphne (Die verwandelte Daphne)	Hinrich Hinsch	Januar 1708	Hamborg, Theater am Gänsemarkt		En opfølger til Florindo, der skulle opføres dagen efter som en slags dobbeltopera. Næsten al musikken er gået tabt
5	Rodrigo (Vincer se stesso è la maggior vittoria)	Efter Francesco Silvanis II duello d'Amore e di Vendetta Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	Ca. november 1707	Firenze, Teatro di via del Cocomero	1984, Innsbruck	Noget af musikken er gået tabt
6	Agrippina	Vincenzo Grimani	26. december 1709 / tidligt i 1710	Venedig, Teatro San Giovanni Grisostomo	1943, Halle
7a/b	Rinaldo	Giacomo Rossi/Aaron Hill, efter Tasso, La Gerusalemme liberata, Italian libretto Arkiveret 20. februar 2011 hos Wayback Machine	24. februar 1711	London, Queen's Theatre	Juni 1954, Halle	HWV 7b er en revideret udgave fra 1731; librettoen fra en revideret udgave fra 1717 er også overleveret
8a/b/c	Il pastor fido	Giacomo Rossi, efter Giovanni Battista Guarini 8b Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine, 8c Italiensk libretto Arkiveret 6. marts 2009 hos Wayback Machine	22. november 1712	London, Queen's Theatre	20. juni 1948, Göttingen (Versionen fra november 1734); 14. september 1971, Abingdon, (Versionen fra 1712)	HWV 8b/c er reviderede udgaver fra maj og november 1734
9	Teseo	Nicola Francesco Haym, efter Philippe Quinaults libretto til Thésée Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	10. januar 1713	London, Queen's Theatre	29. juni 1947, Göttingen	Fem akter
10	Silla	Giacomo Rossi, efter Plutarchs De parallelle liv Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine	2. juni 1713 (?)	London, Queen's Theatre (?) (eller Burlington House (?))		Meget af musikken er blevet genbrugt i Amadigi di Gaula
11	Amadigi di Gaula	Rossi or Haym (?), efter Antoine Houdar de la Mottes Amadis de Grèce, 1699 Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine	25. maj 1715	London, King's Theatre	Osnabrück, 1929	Forskellige tilføjelser i løbet af den første forestillingsrække og til genopførelserne i 1716 and 1717
12a/b	Radamisto	Haym (?), efter Domenico Lallis L'amor tirannico, o Zenobia Italiensk libretto Arkiveret 17. juli 2013 hos Wayback Machine	27. april 1720	London, King’s Theatre	27. juni 1927, Göttingen	Librettoerne til de reviderede versioner fra december 1720 og 1728 eksisterer
13	Muzio Scevola	Paolo Antonio Rolli, efter en bearbejdning af Nicolò Minatos libretto ved Silvio Stampiglia Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine	15. april 1721	London, King’s Theatre	1928, Essen (Kun tredje akt)	Kun tredje akt er af Händel
14	Floridante	Rolli, efter Francesco Silvanis La costanza in trionfo Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	9. december 1721	London, King’s Theatre	10. maj 1962, Unicorn Theatre, Abingdon	Reviderede version fik premiere i 1722, 1727 og 1733
15	Ottone	Haym, efter Stefano Benedetto Pallavicinos libretto til Antonio Lottis opera Teofane Italiensk libretto Arkiveret 9. maj 2010 hos Wayback Machine	12. januar 1723	London, King’s Theatre	5. juli 1921, Göttingen	Reviderede versioner fik premiere i 1726 og 1733
16	Flavio	Haym, efter M. Noris' Il Flavio Cuniberto Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	14. maj 1723	London, King’s Theatre	2. juli, 1967, Göttingen	Librettoen til den reviderede version fra 1732 er overleveret
17	Giulio Cesare in Egitto	Haym Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	20. februar 1724	London, King’s Theatre	1922, Göttingen
18	Tamerlano	Haym, efter Agostin Piovene and Nicholas Pradon Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	31. oktober 1724	London, King’s Theatre	7. september 1924, Karlsruhe
19	Rodelinda	Haym, efter Antonio Salvi, efter Pierre Corneilles skuespil Pertharite, roi des Lombards Italiensk libretto Arkiveret 12. maj 2013 hos Wayback Machine	13. februar 1725	London, King’s Theatre	26. juni 1920, Göttingen
20	Scipione	Rolli Italiensk libretto Arkiveret 23. november 2009 hos Wayback Machine	12. marts 1726	London, King’s Theatre	1937, Göttingen
21	Alessandro	O Mauro Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	5. maj 1726	London, King’s Theatre	1959, Stuttgart (på tysk)
22	Admeto	Haym Italiensk libretto (Webside ikke længere tilgængelig)	31. januar 1727	London, King’s Theatre	1964, Abingdon
23	Riccardo Primo	Rolli, efter Francesco Briani Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	11. november 1727	London, King’s Theatre	8. juli 1964, Sadler's Wells Theatre (Handel Opera Society), London
24	Siroe, re di Persia	Haym, efter Metastasio Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	17. februar 1728	London, King’s Theatre	December 1925, Gra
25	Tolomeo	Haym, efter Carlo Sigismondo Capece Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	30. april 1728	London, King’s Theatre	19. juni 1938, Göttingen
26	Lotario	Efter Antonio Salvi Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	2. december 1729	London, King’s Theatre	3. september 1975, Kenton Theatre, Henley-on-Thames
27	Partenope	Efter Silvio Stampiglia Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	24. februar 1730	London, King’s Theatre	23. juni 1935, Göttingen
28	Poro	Efter Metastasio Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	2. februar 1731	London, King’s Theatre	1928, Braunschweig
29	Ezio	Metastasio Italiensk libretto Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine	15. januar 1732	London, King’s Theatre	30. juni 1926, Göttingen
30	Sosarme	Efter Salvi Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	15. februar 1732	London, King’s Theatre	1970, Abingdon
31	Orlando	Efter Capece, efter Ludovico Ariostos Orlando furioso Italiensk libretto Arkiveret 12. maj 2013 hos Wayback Machine	27. januar 1733	London, King’s Theatre	6. maj 1959, Abingdon
32	Arianna in Creta	Efter Pietro Pariatis Arianna e Teseo	26. januar 1734	London, King’s Theatre
A 11	Oreste	Efter Giangualberto Barlocci	18. december 1734	London, Covent Garden Theatre	1990, Karlsruhe	Pasticcio
33	Ariodante	Efter Salvi, efter Ariostos Orlando furioso Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine	8. januar 1735	London, Covent Garden Theatre
34	Alcina	Efter Ariostos Orlando Furioso Italiensk libretto Arkiveret 13. september 2012 hos Wayback Machine	16. april 1735	London, Covent Garden Theatre	1928, Leipzig
35	Atalanta	Efter Belisario Valeriani Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	12. maj 1736	London, Covent Garden Theatre	1970, Hintlesham Festival, Hintlesham
36	Arminio	Efter Salvi Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine	12. januar 1737	London, Covent Garden Theatre	23. februar 1935, Leipzig (på tysk)
37	Giustino	Efter Pariatis Giustino, efter Nicolo Beregans Il Giustino Italiensk libretto Arkiveret 6. december 2010 hos Wayback Machine	16. februar 1737	London, Covent Garden Theatre	21. april 1963, Abingdon
38	Berenice	Efter Salvi	18. maj 1737	London, Covent Garden Theatre
A 13	Alessandro Severo	Efter Apostolo Zeno	25. februar 1738	London, King’s Theatre	18. marts 1997, Britten Theatre, Royal College of Music, London	Pasticcio
39	Faramondo	Efter Apostolo Zenos Faramondo Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine	3. januar 1738	London, King’s Theatre	5. marts 1976, Halle
40	Serse	Efter Stampiglia Italiensk libretto Arkiveret 7. september 2012 hos Wayback Machine	15. april 1738	London, King’s Theatre	5. juli 1924, Göttingen	Også kendt som Xerxes
A 14	Giove in Argo	Antonio Maria Lucchini	1. maj 1739	London, King’s Theatre	15. september 2006, Markgräfliches Opernhaus, Bayreuth	Pasticcio
41	Imeneo	Efter Stampiglias Imeneo	22. november 1740	London, theatre i Lincoln's Inn Fields	13. marts 1960, Halle
42	Deidamia	Rolli Italiensk libretto Arkiveret 17. februar 2012 hos Wayback Machine	10. januar 1741	London, teatret i Lincoln's Inn Fields

Se også

Værker af Georg Friedrich Händel

Henvisninger

Hicks, Anthony (1992): 'Handel, George Frideric' in The New Grove Dictionary of Opera, ed. Stanley Sadie (London) ISBN 0-333-73432-7
Warrack, John and West, Ewan (1992): The Oxford Dictionary of Opera, ISBN 0-19-869164-5