Operaer af Wolfgang Amadeus Mozart
Operaer af Wolfgang Amadeus Mozart er en liste over 22 musikdramatiske værker af Mozart i en række forskellige undergenrer. De spænder fra de små, uoriginale værker fra hans ungdom til fuldgyldige operaer fra hans modne år. Tre af værkerne blev opgivet før de var færdige og er blevet ikke opført før mange år efter komponistens død. Hans modne værker er alle blevet klassikere og har til stadig været på repertoiret i verdens operahuse.[1]
Allerede i en meget ung alder havde Mozart ifølge operakenderen David Cairns, "en ekstraordinær evne [...] til at gribe noget og tilpasse det i den ny stil, der var mest nyttig for ham".[2] I et brev til sin far fra 7. februar 1778 skrev Mozart: "Som du ved, kan jeg mere eller mindre indoptage eller efterligne enhver form for kompositionsstil".[3] Han brugte dette talent til til at bryde nye veje og var både "assimilator, fuldender og fornyer".[2] Hans tidlige værker følger således de traditionelle former i italiensk, opera seria og opera buffa, samt det tyske Singspiel. Det var ifølge musikskribent Nicholas Kenyon i hans modne år, at Mozart "forbedrede alle disse former med righoldige fornyelser",[1], og i Don Giovanni at han opnåede en sammensmeltning af de to italienske stilarter med Donna Annas seria-karakter, Leporello og Zerlinas buffa-karakter og Donna Elviras blandede seria-buffa-karakter.[1]
Mozart udviklede og raffinerede de ideer og den karaktertegning, han indførte i de tidlige værker, i de senere operaer. Mozarts senere operaer indeholder fx en række stærkt tegnede kvindelige roller, især de såkaldte "wienersoubretter" som ifølge Charles Osborne kombinerer charme og instinkt.[4] Forfatteren og analytikeren Gottfried Kraus har bemærket, at alle disse kvinder findes som prototyper i de ældre operaer; Bastienne (fra Bastien und Bastienne fra 1768) og Sandrina (fra La finta giardiniera fra 1774) er grundlaget for Constanze og Pamina, mens Serpetta er forløberen for Blonde, Susanna, Zerlina og Despina.[5]
Mozarts tekster kom fra en række forskellige kilder, og de tidlige operaer var ofte tilpasninger af eksisterende værker.[6] Den første librettist, som Mozart selv valgte, synes at have været Giambattista Varesco i forbindelse med Idomeneo i 1781.[7] Fem år senere begyndte han hans mest varige samarbejde med Lorenzo da Ponte.[8] Den engang udbredte teori om, at da Ponte var librettist til den opgivne Lo sposo deluso fra 1783 er nu blevet alment forkastet.[9] Mozart følte, at han som komponist burde have betydelig indflydelse på indholdet af librettoen, så den bedst muligt kunne tjene musikken. Musikforskeren Charles Rosen skriver, at "det er muligt, at da Ponte forstod dramatiske fornødenheder i Mozarts stil uden at spørge, men før sit samarbejde med da Ponte havde Mozart allerede presset flere tekstforfattere til at give ham dramatisk formede ensembler som han elskede dem".[10]
Listens sammensætning
redigér
Optagelse
redigérListen omfatter alle de teaterværker, der generelt anerkendes som komponeret af Wolfgang Amadeus Mozart. I denne sammenhæng forstås der ved "teaterværk" et værk, der er blevet opført på en scene, og som er sunget af sangere, der er blevet instrueret af en instruktør. Nogle kilder har vedtaget mere specifikke kriterier, der fører dem til at udelukke det tidlige "religiøse syngespil" Die Schuldigkeit des ersten Gebotes,[11] som de i stedet klassificerer som et oratorium.[12] Men som Osborne gør det klart, indeholder librettoen regibemærkninger, som tyder på, at der blev ageret og ikke blot sunget; værket bliver desuden formelt beskrevet som et "geistliches Singspiel" og ikke som et oratorium.[13]
Rækkefølge
redigérGenerelt følger listen den rækkefølge, som operaerne blev skrevet i. Der er usikkerhed om, hvorvidt La finta semplice blev skrevet før eller efter Bastien und Bastienne, og i nogle lister sættes førstnævnte først.[14] Thamos, König in Ägypten blev skrevet i to dele, den ældre allerede i 1774, men værket opføres her i overensstemmelse med dets færdiggørelse i 1779-1780. Die Zauberflöte og La clemenza di Tito blev skrevet samtidig. Mozart begyndte først på Die Zauberflote, men lagde den midlertidigt til side, da han fik La clemenza di Tito i kommission,[15] som blev afsluttet og opført først, og som normalt er anført som det tidligste værk af de to, selvom det har et større nummer i Köchel-kataloget.
Liste over værker
redigérNote: Dansk henviser til danske oversættelser af titlerne.
| KV[16] | Kompositionsår | Titel | Sprog | Operatype[17] | Librettist[18] | Stemmer[19] | Urpremiere[20] |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| KV 35 | 1767 | Die Schuldigkeit des ersten Gebotes Del I[21] | Tysk | Religiøst Singspiel | Ignaz von Weiser[22] | Tre sopraner, to tenorer | Ærkebiskoppens palads, Salzburg,
12. marts 1767 |
| KV 38 | 1767 | Apollo et Hyacinthus
Dansk: Apollon og Hyacinth |
Latin | Musik til en en latinsk tekst[23] | Rufinus Widl efter Ovids Metamorphoses | To sopraner, to alter, en tenor, to basser, kor[24] | Store sal, Universität Salzburg,
13. maj 1767 |
| KV 50[25] | 1768 | Bastien und Bastienne
Dansk: Bastien og Bastienne |
Tysk | Syngespil i én akt | F. W. Weiskern og J.H. Muller[26] | En sopran, en tenor, en bas | Første bekræftede opførelse: Architektenhaus, Berlin, 2. oktober 1890. Ubekræftet opførelse: Wien, oktober 1768
i Dr. Franz Mesmers have[27] |
| KV 51[28] | 1768 | La finta semplice |
Italiensk | Opera buffa i tre akter | Marco Coltellini efter Carlo Goldoni | To sopraner, en alt (eller mezzosopran), to tenorer, to basser[29] | Ærkebiskoppens palads, Salzburg,
1. maj 1769 |
| K.87[30] | 1770 | Mitridate, re di Ponto
Dansk: Mithridates, Konge af Pontus |
Italiensk | Opera seria i tre akter | Vittorio Amedeo Cigna-Santi, efter Giuseppe Parini efter Jean Racine | Fire sopraner, en alt, to tenorer[31] | Teatro Regio Ducal, Milano,
26. december 1770 |
| KV 111 | 1771 | Ascanio in Alba |
Italiensk | Festspiel[32] i to akter | Giuseppe Parini | Fire sopraner, en tenor, kor[33] | Teatro Regio Ducal, Milano,
17. oktober 1771 |
| KV 126 | 1772 | Il Sogno di Scipione |
Italiensk | Azione teatrale, eller Serenata drammatica, i én akt | Pietro Metastasio efter Cicero | Tre sopraner, tre tenorer, kor | Ærkebiskoppens bopæl i Salzburg, formentlig 1. maj 1772[34] |
| KV 135 | 1772 | Lucio Silla |
Italiensk | Dramma per musica i tre akter | Giovanni de Gamarra, revideret ved Metastasio | Fire sopraner, to tenorer, kor[35] | Teatro Regio Ducal, Milano,
26. december 1772 |
| KV 196 | 1774 | La finta giardiniera |
Italiensk | Dramma giocoso i tre akter[36] | Sandsynligvis Giuseppe Petrosellini[37] | Fire sopraner, to tenorer, en bas, kor | Redoutensaal, München,
13. januar 1775 |
| KV 208 | 1775 | Il rè pastore |
Italiensk | Serenata i to akter | Pietro Metastasio, revideret af Giambattista Varesco[38] | Tre sopraner, to tenorer[39] | Ærkebiskoppens palads, Salzburg, 23. april 1775 |
| KV 345[40] | 1773 og 1779 | Thamos, König in Ägypten |
Tysk | Kor og entr'actes til et heroisk drama | Tobias Philipp von Gebler | Kor og solister: sopran, alt, tenor, bas | Kärntnertortheater, Wien 4. april 1774 (to kor); første komplette opførelse Salzburg, 1779-1780 |
| KV 344[41] | 1779 | Zaide |
Tysk | Syngespil (ufuldstændigt) | Johann Andreas Schachtner | En sopran, to tenorer, to basser, ensemble (mini-kor) af fire tenorer, en talt rolle | Frankfurt (præcist spillested uoplyst), 27. januar 1866. Ikke opført i Mozarts levetid |
| KV 366 | 1780-1781 | Idomeneo, re di Creta |
Italiensk | Dramma per musica i tre akter | Giambattista Varesco, efter Antoine Danchet | Tre sopraner, en mezzo-sopran, fire tenor, en baryton, to basser, kor[42] | Hoftheater (nu Cuvilliés Teater), München, 29. januar 1781 |
| KV 384 | 1782 | Die Entführung aus dem Serail
Dansk: Bortførelsen fra Seraillet |
Tysk | Syngespil i tre akter | Gottlieb Stephanie, baseret på en tekst af Christoph Friedrich Bretzner | To sopraner, to tenorer, en bas, to talte roller[43] | Burgtheater, Wien, 16. juli 1782 |
| KV 422 | 1784 | L'oca del Cairo
Dansk: Gåsen fra Cairo |
Italiensk | Dramma per musica (ufuldstændig) | Giambattista Varesco | (Foreløbig) fire sopraner, to tenorer, to basser, kor | Théâtre du Fantaisies-Parisiennes, Paris, 6. juni 1867
Ikke opført i Mozarts levetid |
| K.430[44] | 1784 | Lo sposo deluso |
Italiensk | Opera buffa (ufuldstændig) | Ukendt, en gang tilskrevet Lorenzo da Ponte.[45] Muligvis Giuseppe Petrosellini[9][46] | (Foreløbig) tre sopraner, to tenorer, to basser | Théâtre du Fantaisies-Parisiennes, Paris,
6. juni 1867[47]Ikke opført i Mozarts levetid |
| KV 486 | 1786 | Der Schauspieldirektor
Dansk: Teaterdirektøren eller Skuespildirektøren |
Tysk | Komedie med musik i én akt | Gottlieb Stephanie | To sopraner, en tenor, en bas, seks talte roller | Schloss Schönbrunn, Wien,
7. februar 1786 |
| KV 492 | 1786 | Le nozze di Figaro
Dansk: Figaros bryllup |
Italiensk | Opera buffa i fire akter | Lorenzo da Ponte, efter Pierre Beaumarchais | Fire sopraner, tre mezzosopraner, to tenorer, en baryton, tre basser, kor[48] | Burgtheater, Wien, 1. maj 1786 |
| KV 527 | 1787 | Don Giovanni[49]
Dansk: Don Giovanni eller Don Juan |
Italiensk | Dramma giocoso i to akter | Lorenzo da Ponte | Tre sopraner, en tenor, en baryton, tre basser, kor | Estates' Teater, Prag (også kendt som Nationaltheater og Tyl Teater), 29. oktober 1787[50] |
| KV 588 | 1790 | Così fan tutte
Titlen kan oversættes tilSådan gør alle, idet den italienske form viser, at der er tale om kvinder.[51] |
Italiensk | Dramma giocoso i to akter | Lorenzo da Ponte | Tre sopraner, en tenor, en baryton, en bas, kor | Burgtheater, Wien, 26. januar 1790 |
| KV 621 | 1791 | La clemenza di Tito
Dansk: Titus |
Italiensk | Opera seria i to akter | Pietro Metastasio, revideret ved Catterino Mazzola | To sopraner, to mezzosopraner, en tenor, en bas, kor[52] | Estates' Teater, Prag,
6. september 1791 |
| KV 620 | 1791 | Die Zauberflöte
Dansk: Tryllefløjten |
Tysk | Syngespil i to akter | Emanuel Schikaneder | Seks sopraner, to mezzosopraner, en alt, fire tenorer, en baryton, fire basser, kor | Theater auf der Wieden, Wien, 30. september 1791 |
Noter og henvisninger
redigér- ^ a b c Kenyon, s. 283-285.
- ^ a b Cairns, s. 11.
- ^ Cairns, s. 17.
- ^ Osborne, s. 191-192.
- ^ Kenyon, s. 302.
- ^ Pietro Metastasios tekst til Il rè pastore var fx skrevet i 1751 og havde været sat i musik af andre komponister før Mozart gjorde det. Kenyon, s. 303.
- ^ Kenyon, p . 308.
- ^ Se et brev herom fra Mozart til faderen fra ca. 1774, citeret i Holden, s. xv.
- ^ a b Ifølge ny forskning har den ukendte italienske digter, der var ansvarlig for teksten, mere sandsynligt været Giuseppe Petrosellini, der oprindeligt skrev teksten til Domenico Cimarosas opera Le Donne rivali i 1780. Dell'Antonio, s. 404-405 og 415.
- ^ Rosen 1997, s. 155.
- ^ "Gebotes" eller "Gebottes" er gammeldags stavemåder af det moderne "Gebots", som til tider anvendes i titlen.
- ^ Kenyon begynder sin guide til operaerne med Apollo et Hyacinthus (s. 287); Cairns afviser mere eller mindre Die Schuldigkeit (s. 24), en opfattelse som han tilsyneladende har fra Edward J. Dent (citeret af Osborne, s. 27). Grove anfører heller ikke Die Schuldigkeit som en opera.
- ^ Osborne, s. 26.
- ^ Begge blev skrevet i 1768. Den første opførelse af La finta semplice blev forsinket indtil maj 1779, mens Bastien und Bastienne kan have været opført i oktober 1768. Det er dog fuldt ud muligt, at La finta semplice blev skrevet først. Se Osborne, s. 37-38 og 45.
- ^ Osborne, s. 300.
- ^ Köchel-numre henviser Köchel-Verzeichnis, et katalog over Mozarts værk af Ludwig von Köchel, der først blev udgivet i 1862. Kataloget er siden blevet revideret flere gange, senest i 1964.
- ^ Med mindre andet er anført, er oplysningerne herom taget fra titelsiderne i Neue Mozart-Ausgabe.
- ^ Med mindre andet er anført, er oplysningerne om librettisterne taget fra Osborne: The Complete Operas of Mozart.
- ^ Oplysningerne her er taget fra Osborne. Yderligere noter anføres, hvis rollerne oprindelig er blevet sunget af kastratsangere.
- ^ Med mindre andet er anført, er oplysningerne om de første opførelser taget fra Osborne.
- ^ Del II af Michael Haydn, del III af Anton Cajetan Adlgasser. Osborne, s.16.
- ^ Weiser er den mest sandsynlige af flere mulige forfattere til teksten. Se Osborne, s. 24-25.
- ^ Kenyon beskriver det som "Musik for a Latin drama", s. 288.
- ^ Værket fik premiere med mandestemmer i alle roller, idet roller for sopran og alt blev sunget af drengekorsangere. Osborne, s. 32.
- ^ Fra 1964 KV 46b. "Köchel-Verzeichnis". ClassicalNet. 2008. Hentet 16. juli 2008..
- ^ Teksten stammer fra en fransk parodi, Les amours de Bastien et Bastienne, et værk af Jean-Jacques Rousseau: Le Devin du Village, 1752. Kenyon, s. 291.
- ^ Dr. Franz Anton Mesmer var grundlægger af den form for hypnoterapi, der er kendt som "mesmerism". Batta, s. 343.
- ^ Fra 1964 KV 46a. "Köchel-Verzeichnis". ClassicalNet. 2008. Hentet 16. juli 2008..
- ^ Altrollen blev først sunget af Maria Anna Braunhofer, der havde sunget en sopranrolle i uropførelsen af Die Schuldigkeit. Osborne, s. 13 og 35.
- ^ Fra 1964 KV 74a. "Köchel-Verzeichnis". ClassicalNet. 2008. Hentet 16. juli 2008..
- ^ Sopranrollerne Sifare og Arbate og altrollen Farnace blev skrevet for kastratsangere. Osborne, s. 59.
- ^ Festa teatrale på italiensk, Kenyon, s. 294. Osborne kalder den en "pastoral opera", s. 63.
- ^ Sopranrollerne Ascanio og Fauno blev skrevet for kastratsangere. Osborne, s. 69.
- ^ Oplysningerne om uropførelsen er uklare. Osborne oplyser datoen som "29. april eller 1. maj"; Kenyon anfører: "Der er ingen dokumentation for, at værket faktisk blev opført i 1772", s. 296.
- ^ Sopranrollen Cecilio blev skrevet for en kastratsanger. Osborne, s. 86.
- ^ Mozart skrev en Singspiel-version, Die verstellte Gärtnerin, der blev opført i Augsburg den 1. maj 1780. Den tyske version, der nu går under titlen Die Gärtnerin aus Liebe, er forblevet populær. Kenyon, s. 300-301, Osborne, s. 97.
- ^ Raniero de'Calzabigi blev tidligere krediteret for librettoen, revideret ved Marco Coltellini, men librettoen tilskrives nu Petrosellini. Kenyon, s. 300.
- ^ Kenyon, s. 303.
- ^ Sopranrollen Aminta blev skrevet for en kastratsanger. Osborne, s. 105.
- ^ Fra 1964 KV 336a. "Köchel-Verzeichnis". ClassicalNet. 2008. Hentet 16. juli 2008.
- ^ Fra 1964 KV 336b. "Köchel-Verzeichnis". ClassicalNet. 2008. Hentet 16. juli 2008.
- ^ Idamantes rolle, der oprindelig var skrevet for en kastratsanger blev omskrevet af Mozart til en tenorrolle i 1786. Osborne, s. 155. Desuden synges Arbaces rolle undertiden af en tenor.
- ^ Sømandens tallerolle medtages ikke i de fleste moderne produktioner.
- ^ 1964 revideret til K. 424a. "Köchel-Verzeichnis". ClassicalNet. 2008. Hentet 16. juli 2008.
- ^ Osborne, s. 208-209.
- ^ Sadie, s. 415.
- ^ Osborne, s. 207.
- ^ De to tjenestepigepiger synges af mezzosopraner; duetten "Amanti, costanti" i finalen til tredje akt kan synges af to sopraner eller en sopran og en mezzosopran. Osborne, s. 251.
- ^ Den fulde titel på operaen er Il dissoluto punito, ossia Il Don Giovanni.
- ^ Ved premieren i Wien seks måneder senere blev visse ændringer indført, hovedsagelig for at imødekomme sangergruppen dér. I moderne opførelser sammenblandes versionerne fra Prag og Wien normalt. Osborne, s. 268.
- ^ Cairns oversætter til: "Det er, hvad alle kvinder gør", s. 177. Undertitlen La Scola degli Amanti betyder "Elskerskolen" eller "Skolen for elskere". Cairns, s. 176, Osborne, s. 281.
- ^ En af mezzosopranrollerne, Annio, blev oprindeligt skrevet for en kastratsanger, men synges nu af en mezzosopran.
Kilder
redigér- Batta, Andreas (editor) (2000). Opera: Composers, Works, Performers (English edition udgave). Köln: Könemann. ISBN 3 8290 3571 3.
{{cite book}}:|author=har et generisk navn (hjælp);|edition=har ekstra tekst (hjælp) - Cairns, David (2006). Mozart and his Operas. London: Penguin Books. ISBN 0 140 29674 3.
- Dell' Antonio, Andrew (1996). "Il Compositore Deluso: The Fragments of Mozart's Comic Opera Lo Sposo Deluso (K424a/430)". I Stanley Sadie (ed.) (red.). Wolfgang Amadé Mozart: Essays on His Life and Work. London: Oxford University Press. ISBN 0 198 164 432.
{{cite book}}:|editor=har et generisk navn (hjælp) - Glover, Jane (2005). Mozart's Women. London: MacMillan. ISBN 1 4050 2121 7.
- Holden, Anthony (2007). The Man Who Wrote Mozart: The extraordinary life of Lorenzo Da Ponte. London: Phoenix. ISBN 978 0 7538 2180 0.
- Kenyon, Nicholas (2006). The Pegasus Pocket Guide to Mozart. New York: Pegasus Books. ISBN 1 933648 23 6.
- Osborne, Charles (1992). The Complete Operas of Mozart. London: Victor Gollancz. ISBN 0 575 03823 3.
- Rosen, Charles (1997). The Classical Style: Haydn, Mozart, Beethoven. New York: Norton. ISBN 0 393 00653 0.
- "Köchel-Verzeichnis". ClassicalNet. 2008. Hentet 16. juli 2008.
- "Neue Mozart-Ausgabe". Barenreiter-Verlag. Hentet 17. juli 2008.
Bibliografi
redigér- Dent, Edward J. (1973). Mozart's Operas: A Critical Study. Oxford: OUP. ISBN 0 192 84001 0.
- Gutman, Robert W. (2000). Mozart: A Cultural Biography. London: Secker and Warburg. ISBN 0 304 31135 9.
- Heartz, Daniel (ed.) (1990). Mozart's Operas. Berkeley: University of California Press. ISBN 0 520 07872 1.
{{cite book}}:|author=har et generisk navn (hjælp) - Mann, William (1986). The Operas of Mozart. London: Cassell. ISBN 0 304 311359.
- Newman, Ernest (1954). More Opera Nights. London: Putnam.
- Robbins, Landon, H. C. (1990). 1791: Mozart's Last Year. London: Fontana. ISBN 0 00 654324 3.
- Steptoe, Andrew (1988). The Mozart-de Ponte Operas. Oxford: OUP. ISBN 0 198 16221 9.
- Till, Nicholas (1993). Mozart and the Enlightenment. London: Faber and Faber. ISBN 0 571 17042 0.