Red Bull GmbH
Red Bull GmbH er en østrigsk virksomhed, hvis hovedprodukt er energidrikken Red Bull. Den blev etableret i 1984, og havde ved udgangen af 2020 omkring 12.618 ansatte i 171 lande.[1]
Red Bull GmbH | |
---|---|
Fil:Red Bull GmbH logo.svg | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | GmbH |
Brancher | Drikkevareindustri, mediebranche |
Grundlagt | 1984 |
Grundlægger | Chaleo Yoovidhya Dietrich Mateschitz |
Hovedsæde | Fuschl am See, Østrig |
Antal salgssteder | 171 lande |
Virksom i | Verdensplan |
Produkter | Drikkevare, motorsport, medier m.m. |
Regnskab | |
Omsætning | EUR 50 mia. (2020) |
Resultat | 5,11 milliard euro (2014) |
Organisation | |
Antal ansatte | 12.618 (2020) |
Datterselskaber | Thalheimer Red Bull Advanced Technologies Red Bull Japan RB Omiya Red Bull Racing Red Bull Records Scuderia AlphaTauri Red Bull Racing Team |
Eksterne henvisninger | |
www.redbull.com | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Historie
redigérDen østrigske iværksætter Dietrich Mateschitz blev under en forretningsrejse til Thailand, opmærksom på energidrikken Krating Daeng, som i 1976 var blevet introduceret på det asiatiske marked af TC Pharmaceuticals, ejet af forretningsmanden Chaleo Yoovidhya. Efter nogle møder blev de enige om at introducere drikken i Europa. Mateschitz og Yoovidhya puttede hver 500.000 US-dollar i et nyt selskab, og stiftede i 1984 selskabet Red Bull i den østrigske by Fuschl am See. De fik hver 49% af aktierne i selskabet, mens Chaleo Yoovidhyas søn Chalerm fik de sidste to procent. Det blev samtidig bestemt at Dietrich Mateschitz skulle styre virksomheden.[2][3]
Smagen fra Krating Daeng blev videreudviklet til det vestlige marked, og i 1987 kunne man i Østrig introducere energidrikken Red Bull. Red Bull er nu bedst sælgende energidrik i verden, med 7,9 mia. solgte dåser i 2020.[1]
Mærker
redigérUdover energidrikken Red Bull, har Red Bull GmbH en række andre mærker, som eksempelvis Sabai Wine Spritzer, Red Bull Cola og serien Carpe Diem.
Markedsføring
redigérVirksomheden er kendt for at bruge en lang række sportsgrene til markedsføring af dets produkter. Blandt andet ejer man flere sportshold, og mesterskaber, ligesom en lang række kendte personer er sponsoreret af Red Bull.
Referencer
redigér- ^ a b "Firmaet bag dåsen". Red Bull. Hentet 17. januar 2016.
- ^ Kerry A. Dolan (28. marts 2005). "The Soda With Buzz". Forbes. Arkiveret fra originalen 2. november 2012. Hentet 17. januar 2016.
- ^ "Dietrich Mateschitz - profil" (engelsk). Forbes. Hentet 17. januar 2016.