Rudolf Broby-Johansen
Rudolf Kristian Albert Broby-Johansen (født 25. november 1900 i Aalborg, død 9. august 1987 i København) var kunstpædagog, kommunist, forfatter, engageret debattør og oprører.
Rudolf Broby-Johansen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. november 1900 Aalborg, Danmark |
Død | 9. august 1987 (86 år) København |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstlærer, kunsthistoriker, journalist, forfatter, digter |
Fagområde | Kunsthistorie, litteratur |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Odense Universitet (1985), PH-prisen (1984), LO's kulturpris (1980), Holbergmedaljen (1970) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han blev født i Aalborg men voksede op i byen Lunde på Fyn i en fattig familie. Han oplevede som ung tomheden efter 1. verdenskrig, hvor de borgerlige værdier og idealer var smuldret. Verden var ikke som før, efter at krigen havde vist menneskenes ondskab mod hinanden. Han skrev digte, der gav rystende skildringer af livet bag storbyens facader, skildringer af elendighed og fattigdom. Hans digtsamling Blod fra 1922 chokerende, og politiet beslaglagde den, hvorefter han kvitterede med en stærk og chokerende forsvarstale om kunstens rolle i samfundet.[1]
Hans stærke forankring i et ønske om sociale forandringer førte han ind i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.[kilde mangler] Han var som en provokerende debattør med til at ruske op i samfunds- og kulturdebatterne. Han satte sit meget stærke præg på venstrefløjens intellektuelle debatter og var med sit stærke engagement en af nøglepersonerne bag flere samfundskritiske tidsskrifter som Monde, Plan og Frem.
Broby-Johansen var en flittig skribent, der bevægede sig inden for et bredt fagligt spektrum med vedkommende, fængende og kritisk kulturjounalistik. Han kæmpede for at få sine artikler publiceret, mens det senere gik langt lettere med bøger. Hans lange række af kunst-forklarende bøger havde det tilfælles, at han ønskede at formidle det grundlæggende kunst-forklarende budskab, at alle kan se på billeder: alle skal lære det, men alle kan lære det.
Blandt de hædersbevisninger, som Broby Johansen blev tildelt, var Holberg-medaljen (1970), Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris (1975), LO's kulturpris (1980), PH-prisen (1984) samt en udnævnelse til æresdoktor ved Odense Universitet i 1985.
Litteratur
redigér- Olav Harsløf (red.), "Rudolf Broby-Johansen – en central outsider i det 20. århundrede", Museum Tusculanum, 2000. ISBN 87-7289-658-2.
Film
redigér- Birger Vosgerau: "R. Broby-Johansen", BroFilm, 1981. En portrætfilm.
Referencer
redigér- ^ Begge fotografisk genoptrykt i Blod & Forsvarstale for Blod Politisk Revy, 1988. ISBN 87-7378-058-8.
Eksterne henvisninger
redigér- Rudolf Broby-Johansen på gravsted.dk
- Rudolf Broby-Johansen på Forfatterweb.dk
- Bibliografi.dk: Rudolf Broby-Johansen Arkiveret 9. september 2007 hos Wayback Machine. Bibliografisk oversigt over egne værker.
- Rudolf Broby-Johansen i Leksikon for det 21. århundrede på leksikon.org
- Rudolf Broby-Johansen Arkiveret 28. juli 2009 hos Wayback Machine på Litteratursiden.dk
- Rudolf Broby-Johansen på Dansk Forfatterleksikon
- "Jagten på de forbudte bøger" – Artikel i Information
- Rudolf Broby-Johansen på Internet Movie Database (engelsk)
- Rudolf Broby-Johansen på Filmdatabasen
Spire |