Tardive dyskinesier

Tardive dyskinesier (TDS) er ufrivillige, gentagne bevægelser, som forekommer hos ca 15% af patienter efter langtidsbehandling med antipsykotika, især 1. generations antipsykotika. Ofte irreversible, selv efter dosisreduktion eller seponering.

Tardive dyskinesier
Klassifikation
Tardive dyskinesia menes at involvere neurotransmitteren dopamin
Information
NavnTardive dyskinesier
Medicinsk fagområdeNeuromedicin
SKSDG24.0 Rediger på Wikidata
ICD-10G24.0 Rediger på Wikidata
ICD-9333.85 Rediger på Wikidata
OMIM272620 Rediger på Wikidata
DiseasesDB12909 Rediger på Wikidata
MedlinePlus000685 Rediger på Wikidata
MeSHD000071057 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Symptomerne kan være meget generende og socialt skræmmende, ofte i form af smasken, gumlen og tungefremfald (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM-) syndrom). Man kan forsøge præparatskift til atypisk antipsykotikum eller behandling med tetrabenazin, men effekten er ofte beskeden. Antikolinergika er stort set uden effekt eller kan forværre symptomerne.

Eksterne henvisninger

redigér
  • "Antipsykotika - bivirkninger". pro.medicin.dk. 8. marts 2017. Hentet 18. juli 2017.
  • "Medicininducerede bevægeforstyrrelser - Lægehåndbogen på sundhed.dk". sundhed.dk. Hentet 18. juli 2017.
  • "Tardive dyskinesia - Genetic and Rare Diseases Information Center (GARD) – an NCATS Program". rarediseases.info.nih.gov. Arkiveret fra originalen 18. juni 2017. Hentet 18. juli 2017.
  NODES