Edward Joseph "Ted" Drake (16. august 191230. maj 1995) var en engelsk fodboldspiller, der tilbragte størstedelen af sin karriere som angriber hos Arsenal F.C. i den bedste engelske liga. Her opnåede han stor succes og var i en årrække klubbens farligste angriber. Han optrådte desuden for det engelske landshold.

Ted Drake
Personlig information
Fulde navn Edward Joseph Drake
Født 16. august 1912
England Southampton, England
Død 30. maj 1995
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Statsborger Storbritannien Rediger på Wikidata
Højde 178 cm
Position Angriber
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1931-1934 Southampton 71 (47)
1934-1945 Arsenal 184 (139)
Landshold
1934-1938 England England 5 (6)
Træner for
1946-1947 Hendon
1947-1952 Reading
1952-1961 Chelsea
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Efter afslutningen på sin karriere blev Drake manager, og førte blandt andet Chelsea F.C. til klubbens første engelske mesterskab.

Klubkarriere

redigér

Drake spillede de første tre år af sin karriere hos Southampton F.C. i sin fødeby, hvor han scorede 47 mål i 71 ligakampe. I marts 1934 skiftede han for en pris på 6,500 britiske pund til London-klubben Arsenal F.C., hvor han tilbragte resten af sin aktive karriere.

Drake debuterede for Arsenal den 24. marts 1934 i et opgør mod Wolverhampton Wanderers, hvor han også scorede sit første mål for klubben. I sæsonen 1934-35 var han med imponerende 42 mål i 41 kampe en afgørende brik på det Arsenal-hold, der genvandt det engelske mesterskab. De mange mål på én sæson er stadig klubrekord hos The Gunners. Året efter blev han matchvinder i FA Cup-finalen mod Sheffield United, som Arsenal vandt 1-0. I 1938 var han igen med til at blive mester med holdet.

Drake fortsatte sin aktive karriere frem til 1945, men måtte sande at 2. verdenskrig kom i vejen for muligheden for yderligere triumfer. Under krigen var han jagerpilot for Royal Air Force. Han sluttede sin aktive karriere hos Arsenal af med at have scoret 139 mål i 184 kampe. Dette gør ham til klubbens femte-mest scorende spiller gennem historien.

Landshold

redigér

Drake nåede at spille fem kampe og score seks mål for Englands landshold, som han debuterede for den 14. november 1934 i en kamp mod Italien. Han blev kampens matchvinder i en engelsk sejr på 3-2.

Trænerkarriere

redigér

Efter at have afsluttet sin aktive karriere i 1945 forsøgte Drake sig som manager. Hans første klub var Hendon F.C., som han stod i spidsen for et enkelt år. Herefter var han i fem år ansvarshavende hos Reading F.C. inden han i 1952 tog over som manager hos Chelsea F.C., London-rivaler til hans gamle hold Arsenal.

Drake stod i spidsen for Chelsea F.C. de følgende ni sæsoner og var i 1955 med til at føre klubben frem til sit første engelske mesterskab i historien. Sejren var historisk, idet Drake blev den første person nogensinde til at vinde det engelske mesterskab som både spiller og manager.

Titler som spiller

redigér

Engelsk Mesterskab

FA Cup

Titler som manager

redigér

Engelsk Mesterskab

Eksterne henvisninger

redigér
  NODES
os 9