Tiarmede blæksprutter
Tiarmede blæksprutter (Decapodiformes) er en overorden i klassen blæksprutter. De er kendetegnet ved at have stilkede sugekopper med kitinringe. To af de ti arme er lange fangarme. Kroppen er typisk relativt slank og forsynet med finner.[1] De varierer meget i størrelse, fra kolosblæksprutten og kæmpeblæksprutten der kan blive over 10 meter lange og er verdens største hvirvelløse dyr, til arterne i ordnen Idiosepida med en typisk kropslængde på kun 1-2 cm.[2]
Tiarmede blæksprutter | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Mollusca (Bløddyr) |
Klasse | Cephalopoda (Blæksprutter) |
Underklasse | Coleoidea (Ægte blæksprutter) |
Overorden | Decapodiformes Young, et al., 1998 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Tiarmede blæksprutter er rovdyr, der findes i alle verdens have, både nær bunden og i de fri vandmasser, men der er ingen blæksprutte-arter i ferskvand.[2] Nogle arter lever mest alene, mens andre forekommer i store stimer. Flere arter er spiselige og fanges i store mængder af fiskere, også i Danmark.[3][4][5] De vokser generelt meget hurtigt og lever typisk kun ét eller nogle få år. De yngler kun én gang i livet, og dør kort efter de har lagt deres æg.[2][3] Arten Humboldt har nogle af biologiens hårdeste materialer i sit næb.[6]
Klassifikation
redigérDe nulevende arter i Decapodiformes deles i seks ordner:[7]
- Orden: Bathyteuthida (kun dybshavs-slægterne Bathyteuthis og Chtenopteryx)
- Orden: Idiosepida (kun slægterne Idiosepius og Xipholeptos)
- Orden: Myopsida (mange arter, fx loligoblæksprutte)
- Orden: Oegopsida (mange arter, fx kolosblæksprutte, kæmpeblæksprutte, Taningia danae)
- Orden: Sepiida (mange arter, fx sepiablæksprutte)
- Orden: Spirulida (kun Spirula spirula og flere forhistoriske arter)
I alt er 22 arter af blæksprutter registreret i Danmark, hvoraf de 18 er tiarmede blæksprutter i ordenerne Myopsida, Oegopsida og Sepiida, mens de 4 resterende er ottearmede blæksprutter.[8]
Billeder
redigér-
Dværgblæksprutte (en) (Alloteuthis subulata)
-
Loligoblæksprutte (Loligo forbesii)
-
Europæisk loligo (en) (Loligo vulgaris)
-
Kæmpeblæksprutte (Architeuthis dux)
-
Rød blæksprutte (en) (Illex coindetii)
-
Flyveblæksprutte (en) (Todarodes sagittatus)
-
Ross's blæksprutte (en) (Rossia macrosoma)
-
Sepiablæksprutte (Sepia officinalis)
Kilder og eksterne henvisninger
redigér- ^ G. Høpner Petersen, Hans Hvass (red.) (1978). Danmarks Dyreverden. Vol. bind 3 (2. udgave). Rosenkilde og Bagger. s. 60. ISBN 87-423-0076-2..
- ^ a b c Mark Norman (2000). A World Guide: Cephalopods. ConchBooks. ISBN 978-3925919329
- ^ a b Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (2018). Blæksprutterne kommer. Spis dem! Gyldendal. ISBN 9788702257175
- ^ Lise Brix (27. juli 2014). Et hav af blæksprutter boltrer sig i Danmark. Videnskab.dk
- ^ Paul G. Rodhouse (2005). Review of the state of world marine fishery resources: Fisheries technical paper. World Squid Resources
- ^ "Squid Beak Is Both Hard And Soft, A Material That Engineers Want To Copy". ScienceDaily (engelsk). 2008.
- ^ MolluscaBase (2021). Decapodiformes via World Register of Marine Species. Hentet 24. juli 2021.
- ^ Allearter.dk: Blæksprutter Arkiveret 24. juli 2021 hos Wayback Machine. Hentet 24. juli 2021
- Bent J. Muus. Skallus, Søtænder, Blæksprutter. G.E.C. Gads Forlag. Bind 65 i Danmarks Fauna. København 1959.