Tigris er en irakisk flod. Den er den østlige gren, der sammen med Eufrat definerer Mesopotamien (= Landet mellem floderne). Floden udspringer i Taurusbjergene i det østlige Tyrkiet. I modsætning til den langsomtflydende Eufrat har Tigris bratte banker, så vandet løber hurtigt, hvad der har skaffet den sit navn fra middelpersisk Tigra (= pilen).[1] Dette er bevaret i flodens arabiske navn Dijlah, der er arabisk for "pil". [2] Tigris betyder på kurdisk "den hurtige".

Kort over Eufrat og Tigris i Irak

Floden er ca 1.900 km lang og løber sammen med Eufrat nær byen Al Qurna i det sydlige Irak. Derved dannes Shatt al-Arab, som udmunder i den Persiske Golf.

Både Bagdad, Tikrit, Mosul og Basra ligger ved bredden af Tigris. I Bibelen står der: I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme. Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld. Guldet i det land er fint; der er også bedellium og shoham-sten. Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien. Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat.

Mosul-dæmningen, der ligger omkring 70 km nord for Mosul opdæmmer floden og genererer strøm til store dele af området.

Referencer

redigér
  1. ^ Brewer, E. Cobham. Dictionary of Phrase & Fable: Tigris ~ [the Arrow]
  2. ^ "What are the Beneficial and harmful effects of the yearly flooding of the Tigris and Euphrates rivers? – Yahoo! Answers". Arkiveret fra originalen 20. november 2011. Hentet 3. januar 2011.

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne artikel om irakisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

38°30′12″N 39°30′21″Ø / 38.5032°N 39.5058°Ø / 38.5032; 39.5058

  NODES
os 5