UEFA Super Cup er en årlig fodboldkamp, organiseret af UEFA, der bliver spillet imellem mesteren af Champions League og mesteren af Europa League fra tidligere sæson. Kampen spilles i starten af en fodboldsæson, normalt på en fredag. Stade Louis II i Monaco har været kampens spillested 1998-2012.[1] Turneringen er efterfølgende blevet spillet på forskellige neutrale baner i Europa, såsom Eden Arena i Prag, Cardiff City Stadium i Wales og Mikheil Meshki Stadium i Tbilisi.[2]

UEFA Super Cup
Land(e)Den Europæiske Union Europa
Etableret1972
Nuværende mestreReal Madrid C.F.
(2024)
Flest mesterskaberReal Madrid C.F. (6)
Hjemmesidehttp://www.uefa.com

De nuværende mestre (2024) er Real Madrid C.F., som vandt over Atalanta B.C.

Historie

redigér

Idéen om Super cuppen udsprang i Holland i 1971, da hollandsk fodbold havde sit højdepunkt. En journalist og senere hen redaktøren for hollands største avis, De Telegraaf, Anton Witkamp mente at det definitivt ville afgøre, hvilket hold der var det største i Europa, hvis man satte vinderne af Mesterholdenes Europa Cup og UEFA Cup Winner's Cup op imod hinanden. Idéen var samtidig også en hyldest til Ajax, som var det ledende hold af hollands storhedstid i europæisk fodbold.

  So why not pit the holders of the European Champion Clubs' Cup against the winners of the Cup Winners' Cup? Why not throw down a challenge to Ajax?  
Anton Witkamp

Den daværende formand for Ajax, Jaap van Praag, kunne godt lide idéen og tog derfor, sammen med Anton Witkamp, til Zürich for at tale med den daværende UEFA præsident, Artemio Franchi, om en eventuel indførelse af Super Cuppen. På dette tidspunkt, i 1972, var Ajax mestrene af Mesterholdenes Europa Cup, imens Glasgow Rangers fra Skotland var mestrene af UEFA Cup Winner's Cup. UEFAs præsident valgte at afslå idéen da Glasgow Rangers var under karantæne og ikke måtte deltage i Europæisk fodbold pga. uacceptabel opførsel fra deres tilskuere i en tidligere episode. Kampen imellem Ajax og Glasgow Rangers blev dog spillet alligevel, men aldrig godkendt af UEFA. Der var enighed om at to kampe skulle spilles, en i Amsterdam og en i Glasgow. Ajax vandt samlet 6-3, men denne titel er aldrig blevet anerkendt af UEFA.

Den første udgave af Super Cuppen, som blev godkendt af UEFA, var Super Cuppen for 1973, som dog først blev spillet i januar 1974. Dette var den eneste udgave af Super Cuppen som først blev spillet i det næste kalenderår, frem for i starten af den næste fodboldsæson. Her vandt Ajax samlet 6-1 over italienske AC Milan. Selvom Witkamps formål, der gik ud på at vise hvor mægtigt et hold Ajax var på daværende tidspunkt var en succes, blev turneringen fremover ikke anset for at være vigtig, i modsætning til andre større europæiske turneringer. Det er i alt sket 3 gange at turneringen ikke bliver afviklet, de fleste af gangene pga. at et, eller begge hold, ikke kunne finde frem til, eller blive enige om, hvornår deres opgør skulle afvikles.[3]

I perioden 1972-1994 blev den årlige kamp kaldt European Super Cup, hvorefter det nye navn i 1995 blev UEFA Super Cup. Opgørene er indtil 1997 blevet afgjort over to kampe, en på hjemmebanen af hvert deltagende hold. Fra 1998 og fremover blev der enighed om, kun at spille en kamp og at kampene skulle spilles på Stade Louis II i Monaco. Fra 2013 og fremover vil kampene ikke længere blive spillet på Stade Louis II, men på flere andre stadions i Europa, imens man stadig holder fast i, at der kun skal spilles én kamp.

Statistikker

redigér
  Hovedartikel: UEFA Super Cup-vindere.

Vindere

redigér
Klub Mestre Andenplads År Mestre År på Andenplads
  Real Madrid 6 3 2002, 2014, 2016, 2017, 2022, 2024 1998, 2000, 2014
  Milan 5 2 1989, 1990, 1994, 2003, 2007 1973, 1993
  Barcelona 5 4 1992, 1997, 2009, 2011, 2015 1979, 1982, 1989, 2006
  Liverpool 4 2 1977, 2001, 2005, 2019 1978, 1984
  Atlético Madrid 3 0 2010, 2012, 2018
  Bayern München 2 3 2013, 2020 1975, 1976, 2001
  Ajax 2 1 1974, 1995 1987
  Anderlecht 2 0 1976, 1978
  Juventus 2 0 1984, 1996
  Valencia 2 0 1980, 2004
  Chelsea 2 3 1998, 2021 2012, 2013, 2019
  Sevilla 1 6 2006 2007, 2014, 2015, 2016, 2020, 2023
  Porto 1 3 1987 2003, 2004, 2011
  Manchester United 1 2 1991 1999, 2008
  Dynamo Kyiv 1 1 1975 1986
  Nottingham Forest 1 1 1979 1980
  Aston Villa 1 0 1982
  Aberdeen 1 0 1983
  Steaua București 1 0 1986
  Mechelen 1 0 1988
  Parma 1 0 1993
  Lazio 1 0 1999
  Galatasaray 1 0 2000
  Zenit St. Petersburg 1 0 2008
  Manchester City 1 0 2023

Referencer

redigér
  1. ^ "UEFA Super Cup". UEFA.com.
  2. ^ "UEFA Super Cup decisions". UEFA.com.
  3. ^ "History of the UEFA Super Cup". UEFA.com. Arkiveret fra originalen 20. august 2010. Hentet 19. maj 2013.

Eksterne henvisninger

redigér
  NODES
Done 1
orte 1
punk 3
Story 1