Uto-aztekiske sprogfamilie

Den uto-aztekiske sprogfamilie er en nord- og mellemamerikansk sprogfamilie. Den hører til de ældste og største sprogfamilier blandt de oprindelige på det nordamerikanske kontinent, og den omfatter nu ca. 1,8 millioner mennesker, der taler ét eller flere af sprogene. Geografisk dækker sprogfamilien landområder fra USA-delstaten Oregon i nord til Panama i syd.^[1]

Nogle af sprogene og deres udbredelse

Til den nordligste gren af de uto-aztekiske sprog (Numic-sprogene) hører bl.a. de sprog, der tales af ute, shoshone, comanche og paiute. Her er navnet på folkeslagene ikke altid sammenfaldende med betegnelsen for de enkelte sprog. F.eks. er det nordlige paiutefolks sprog en dialekt af shoshonisk, mens de sydlige paiute taler en coloradodialekt. Hopisproget danner en selvstændig gren, som er det uto-aztekiske sprog, der tales af flest i USA. Derimod er der næsten ikke flere, der taler cahuilla eller luiseño, som bruges af oprindelige folk i Californien.

De sydlige uto-aztekiske sprog omfatter bl.a. sprog, som er hjemmehørende i Arizona og New Mexico og de tilgrænsende områder af Mexico, f.eks. pimask-papagosk og tepehuansk. I Nordmexico kan først og fremmest nævnes yaquisk, mayosk og raramurisk (tarahumara). Nahuatl, hvis centrale gren blev talt af aztekerne, bruges i dag af ca. 1,8 millioner mennesker.^[2]

Ordsammenligninger

**Liste over kognate ord i nogle uto-aztekiske sprog**
	PROTO-UA	Hopisprog	Nahuatl	Huicholsk	Comanchisk	Papagosk	Pimask	Yaquisk	Mayosk	Raramurisk	Warijíosk
'Øje'	*pusi	pūsi	iš-	hixie	pui	hehewo	vuhi	pūsim	pūsi	busí	pusi
'Øre'	*naka	naqvi	nakas-	naka	naki	nahk	naka	nakam	naka	nalá	nahka-
'Næse'	*yaka	yaqa	yaka-			thahk	daka	yeka	yeka	aká	yahka-
'Mund'	*tini	moʔa	tēn-	teni	tīpe	chini	teni	tēni	tēni	riní
'Tand'	*tami	tama	tlam-	tame	tāma	tahtami	tatami	tamim	tami	ramé	tame-
'Lus'	*ʔati		atem-	ʔate			aʔati	ete	ete		ehte
'Fisk'	*mutsi		mich-							musí
'Fugl'	*tsūtu	tsiro	tōtol-		tosapiti'					churugí	chuʔruki
'Måne'	*mītsa	mūyau	mēts-	metsa	mïa	mashath	masadi	mēcha	mēcha	micha	mecha
'Vand'	*pāʔ	pāhu	ā-	ha	pā	waʔig		bāʔam	vāʔa	bāʔwí	paʔwi
'Ild'	*tahi		tle-	tai			taʔi	taji	tahi		naʔi
'Aske'	*nasi		neš-	naxi			mahta	naposa	naposa	napisó	nahpiso
'Navn'	*tek^wa		tōka-				te'ega	team	tewa	riwá	tewa
'Sove'	*kotsi		kochi-	kutsi		kohsig	kosia	koche	kōche	kochí	kochi
'Kende'	*māti		mati				mātia			machí	machi
Se'	*tiwa	tiwa					mātia			ritiwá	tewa
'Give'	*maka	maqa	maka				makia	maka	māka
'Brænde'	*taha		tlala	tai-				taya	taya	rajá	taha-
'Jeg'	*naʔa	niʔ	ni-/no-/na	ne	ni	ni	āni/in	inepo	inapo	nijé	nē-/ noʔo
'Du'		ʔim	mo-		en		am	empo	empo	mujé	amo/ mū
'Hvem'	*ʔak^w	hak	ak-		hakari	hedai	heri	jabē	have		ābu
'En'	*sɨm-	sūkya	sem	xewi	sïmï	hemako	hemak		sēun
'To'	*wō-	lōyom	ōme	huta	waha	gohk	goka	gōi	wōyi	okuá	woka
'Tre'	*pahayu	pāyom	ēyi	haika	pahi	waik			baih	bikiyá

Klassifikation

Den uto-aztekiske makrofamilie tilhører Mets'ha/Mesikagrenen af den mellem- og sydamerikanske række i det Okhostkisk-gammelindianske sprogområde.

Okhostkisk-gammelindianske sprogområde
- Mellem- og sydamerikanske række
  - K'inago/Tewes-grenen
  - Mets'ha/Mesika-grenen
    - Mets'ha-Isolat (Keres)
    - Nuum/Mesika-Makrofamilie (uto-aztekiske makrofamilie)
      - Nordamerikanske familie
      - Mexikanske familie

Nordlige gren (USA)

Hopisproget i Arizona
Numiske sprog
- Centrale gruppe
- Sydlige gruppe
  - utosk
  - Sydlige paiute
  - Kawaiisu
- Vestlige gruppe
  - monosk
  - Nordlige paiute
Takicsprogene
- Cupansk
  - Cahuilla-Cupenosk
    - Cahuilla
    - Cupeno
  - Luiseño
- Serran †
Tubatulabal

Sydlige gren (Mexico)

Pima (Pimisk) eller tepimansk
- O'odham (pimask, papagosk)
- Nedre pimask
- Tepehuan
- Tepecano †
Taracahitisk
- Tarahumara-gruppe
  - Guarijío
  - tarahumarask
- Tubar †
- Sonorasprog
  - opatask (ópatask, eudevisk, hevisk) †
- Cáhita
  - mayosk
  - yaquisk

Nahuatl-gruppe
- Pochuteco (Pochutla) †
- aztekisk
  - nahuatl
    - Central-nahuatl
    - Klassisk nahuatl
    - Perifert nahuatl
      - Vestnahuatl
        Vestkystnahuatl
        
        Durangosk/nayaritisk nahuatl
      - Øst-nahuatl
        Mecayapannahuatl
        
        nawatsk
      - Huastecanahuatl
Corachol (coransk)
- huicholsk
- Corask

Karaktertræk for de uto-aztekiske sprog

Verberne står oftest sidst i sætningen. I sprogfamilien er de enkle sproglydsystemer afgørende.^[2]

Noter

^ Uto-Aztekiske sprog i "Encyclopedia Britannica" (engelsk)
^ ^a ^b Michael Dürr: Nord- und mesoamerikanische Sprachen (tysk)

Litteratur

Marianne Mithun (udg.): The Languages of Native America, 2001, ISBN 978-0521298759 side 444-544 (tysk)
J. Dayley, Tümpisa (Panamint): Shoshone Grammar, 1989, ISBN 0520097521 (engelsk)
Ernst Kausen: Die Sprachfamilien der Welt. Teil 2: Afrika – Indopazifik – Australien – Amerika, 2015, ISBN 3875486560, S. 858–862 og 892-903 (tysk)
R. W. Langacker (udg.): Studies in Uto-Aztecan Grammar 4 bd, 1982, ISBN 978-0883120729 (engelsk)
Wick R. Miller: Sketch of Shoshone, a Uto-Aztecan Language i Handbook of North American Indians, bd. 17: Languages, udg. af Ives Goddard, 2006, ISBN 978-0874741971 side 693-720 (engelsk)
Susan Steele: Uto-Aztecan: An Assessment for Historical and Comparative Linguistics, 1979 (engelsk)

Se også

Eksterne links

Indianersprog (tysk)
Nord- und mesoamerikanische Sprachen (tysk)
Ethnologue: Languages of the World (engelsk)
mojavedesert.net: Uto-Aztecan Tribes (engelsk)

[1] Uto-Aztekiske sprog i "Encyclopedia Britannica" (engelsk)

[autogeneret1-2] Michael Dürr: Nord- und mesoamerikanische Sprachen (tysk)

[1]

[2]