Wikipedia

VM i fodbold for kvinder 2011

VM i fodbold for kvinder 2011 blev afholdt i Tyskland i 2011. Mesterskabet var det sjette officielle VM for kvinder arrangeret af FIFA. Tyskland vandt kampen om værtsskabet mod Canada, efter at Schweiz, Frankrig, Australien og Peru trak sig i nævnte rækkefølge.

VM i fodbold for kvinder 2011
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Tyskland
Antal hold16
Stadion(er)9 (i 9 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder Japan Japan (1. titel)
Andenplads USA USA
Tredjeplads Sverige Sverige
FjerdepladsFrankrig Frankrig
Turneringsstatistik
Antal kampe32
Antal scoringer86  (2.69 pr. kamp)
Tilskuere845,711  (26 pr. kamp)
Topscorer(e)Homara Sawa Japan 5
Bedste spillerHomara Sawa Japan
Infoboks sidst opdateret: 2/8 2011.
Åbningscermonien på Olympiastadion i Berlin

I turneringen deltog 16 hold fordelt i fire grupper, hvor de to bedste hold gik videre til kvartfinalerne. Vinder af turneringen blev Japan, der slog USA i finalen i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid og 2-2 efter forlænget spilletid. Resultatet af straffesparkskonkurrencen blev 3-1. Det var første gang, at et asiatisk land vandt en VM-titel under FIFA. Sverige vandt bronze efter sejr på 2-1 over Frankrig.


Deltagende hold

redigér

Kvalifikationsform

redigér

Som et resultat af den øgede popularitet og omfang var der tale om at øge antallet af hold ved VM fra 16 til 24. Det blev imidlertid droppet igen, efter at Tyskland slog Argentina med 11-0 ved VM 2007, hvilket Sepp Blatter brugte som argument for ikke at øge antallet af deltagende lande. [1] Dermed var der fortsat 16 hold med ved VM i 2011, og de var fordelt således [2]:

Finalistene og vinderen af bronzekampen i de asiasiske mesterskaber i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Chengdu, Kina mellem 19. og 30. maj 2010.
Finalistene i de afrikanske mesterskaber i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Sydafrika i oktober 2010.
Finalisterne i de nordamerikanske mesterskaber i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Mexico i perioden 28. oktober – 8. november 2010.
De to højest placerede hold i det sydamerikanske mesterskab i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Ecuador i september og oktober 2010.
Vinderen af det oceaniske mesterskab var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Auckland, New Zealand i perioden 7. – 17. oktober 2010.
UEFA-kvalifikationen:
De 41 hold var inddelt i otte grupper, hvor holdene mødte hinanden ude og hjemme. De otte gruppevindere blev parret i fire playoff-opgør, der blev afviklet over to kampe – ude og hjemme. De fire vindere var kvalificeret til slutrunden.
  • CONCACAF/UEFA: 1 hold (nummer 3 fra CONCACAF mødte nummer 5 fra UEFA)
Nr. 5 i UEFA blev udpeget ved, at taberne af playoffkampene mødte hinanden i en semifinale og en finale, igen med hjemme- og udekamp. Derefter blev der spillet en hjemme- og udekamp mod det hold, der blev nr. 3 i CONCACAF. Dette betød, at et hold kan risikere at skulle spille 18 kvalifikationskampe til VM.
  • Værtsnationen Tyskland var automatisk kvalificeret.

Kvalificerede hold

redigér

† – kvalificeret via playoff-kamp mod Italien

Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D
 Tyskland   Japan   USA   Brasilien
  Canada   New Zealand  Nordkorea   Australien
  Nigeria   Mexico   Colombia  Norge
 Frankrig  England  Sverige   Ækvatorialguinea

Stadioner

redigér

Turneringen blev spillet i 9 værstbyer, pga. af FIFAs regel om sponsornavn blev flere af navnene ændret, under turneringen.

Eftersom den maksimale tilskuerkapacitet er på 74.000, kunne der ikke blive sat VM-tilskuerrekord, eftersom den gældende rekord lød på 90.185 tilskuere. Åbningskampen blev spillet på Olympiastadion i Berlin og finalen på Commerzbank-Arena i Frankfurt.

Berlin Frankfurt Mönchengladbach Sinsheim
Olympiastadion Commerzbank-Arena Borussia-Park Rhein-Neckar-Arena
Kapacitet: 73.680 Kapacitet: 48.837 Kapacitet: 45.860 Kapacitet: 30.150
       
Leverkusen
VM i fodbold for kvinder 2011 (Tyskland)
Wolfsburg
BayArena Volkswagen-Arena
Kapacitet: 29.708 Kapacitet: 26.062
   
Dresden Augsburg
Glücksgas Stadion Impuls Arena
Kapacitet: 25.582 Kapacitet: 24.661
   
Bochum
Ruhrstadion
Kapacitet: 20.556
 

Knockout-runde

redigér
Kvartfinaler Semifinaler Finale
9. juli — Wolfsburg        
    Tyskland   0
13. juli — Frankfurt
    Japan (a.e.t.)   1  
    Japan   3
10. juli — Augsburg
        Sverige   1  
    Sverige   3
17. juli — Frankfurt
    Australien   1  
    Japan (pen.)   2 (3)
9. juli — Leverkusen    
      USA  2 (1)
    England   1 (3)
13. juli — Mönchengladbach
    Frankrig (pen.)   1 (4)  
    Frankrig   1 Third place
10. juli — Dresden
        USA   3   16. juli — Sinsheim
    Brasilien   2 (3)
    Sverige   2
    USA (pen.)   2 (5)  
    Frankrig   1
 

Kvartfinaler

redigér

9. juli 2011
18:00
England   1–1   Frankrig
J. Scott   59' Bussaglia   88'


  Straffesparkskonkurrence  
Smith  
Carney  
Stoney  
Rafferty  
White   		3–4   Abily
  Bussaglia
  Thiney
  Bompastor
  Le Sommer
BayArena, Leverkusen
Tilskuere: 26.395
Dommer: Jenny Palmqvist (Sverige)[3]

9. juli 2011
20:45
Tyskland   0–1   Japan
Maruyama   108'



10. juli 2011
13:00
Sverige   3–1   Australien
Sjögran   10'
Dahlkvist   16'
Schelin   52' 		Perry   40'


Impuls Arena, Augsburg
Tilskuere: 24.605
Dommer: Silvia Reyes (Peru)[3]

10. juli 2011
17:30
Brasilien   2–2   USA
Marta   68' (str.), 92' Daiane   2' (sm.)
Wambach   120+2'


  Straffesparkskonkurrence  
Cristiane  
Marta  
Daiane  
Francielle   		3–5   Boxx
  Lloyd
  Wambach
  Rapinoe
  Krieger

Semifinaler

redigér

13. juli 2011
18:00
Frankrig   1–3   USA
Bompastor   55' Cheney   9'
Wambach   79'
Morgan   82'



13. juli 2011
20:45
Japan   3–1   Sverige
Kawasumi   19', 64'
Sawa   60' 		Öqvist   10'



Kamp om tredjeplads

redigér

16. juli 2011
17:30
Sverige   2–1   Frankrig
Schelin   29'
Hammarström   82' 		Thomis   56'



Finale

redigér

17. juli 2011
20:45
Japan   2–2   USA
Miyama   81'
Sawa   117' 		Morgan   69'
Wambach   104'


  Straffesparkskonkurrence  
Miyama  
Nagasato  
Sakaguchi  
Kumagai   		3–1   Boxx
  Lloyd
  Heath
  Wambach

Statistik

redigér

Målscorere

redigér

Homare Sawa fra Japan vandt Den gyldne støvle (Golden Boot) hæderen for at score fem mål. I alt blev 86 mål scoret af 58 forskellige spillere. Kun et af målene var selvmål.

5 mål[7]
4 mål
3 mål
2 mål

1 mål

Selvmål

Assists

redigér

Aya Miyama fra Japan vandt hæderen for flest assists.

4 assists
3 assists
2 assists

Kilde: worldfootball.net[8]

Samlet rankering

redigér
Pos Hold K V U T M+ M- MF Pts
1   Japan 6 4 1 1 12 6 +6 13
2   USA 6 3 2 1 13 7 +6 11
3   Sverige 6 5 0 1 10 6 +4 15
4   Frankrig 6 2 1 3 10 10 0 7
Slået ud i kvartfinalerne
5   Brasilien 4 3 1 0 9 2 +7 10
6   Tyskland 4 3 0 1 7 4 +3 9
7   England 4 2 2 0 6 3 +3 8
8   Australien 4 2 0 2 6 7 –1 6
Slået ud i gruppespillet
9   Nigeria 3 1 0 2 1 2 –1 3
10   Norge 3 1 0 2 2 5 –3 3
11   Mexico 3 0 2 1 3 7 –4 2
12   New Zealand 3 0 1 2 4 6 –2 1
13   Nordkorea 3 0 1 2 0 3 –3 1
14   Colombia 3 0 1 2 0 4 –4 1
15   Ækvatorialguinea 3 0 0 3 2 7 –5 0
16   Canada 3 0 0 3 1 7 –6 0

Noter

redigér
  1. ^ FIFA chief dismayed at 11-0 scoreline in women's World Cup opener fra AFP (engelsk)
  2. ^ Qualifying whets Jones' apetite Arkiveret 3. maj 2010 hos Wayback Machine ved FIFA.com (engelsk)
  3. ^ a b c d "Mexikanerin Alvarado leitet deutsches Viertelfinale". dfb.de. 8. juli 2011. Hentet 8. juli 2011.
  4. ^ a b "FIFA Women's World Cup 2011 – Semi-finals". refereeingworld.blogspot.com. 11. juli 2011. Hentet 11. juli 2011.
  5. ^ "FIFA Women's World Cup 2011 – Third Place Match: Seitz (USA)". refereeingworld.blogspot.com. 14. juli 2011. Hentet 14. juli 2011.
  6. ^ "FIFA Women's World Cup Final 2011: Steinhaus (GER)". refereeingworld.blogspot.com. 15. juli 2011. Hentet 15. juli 2011.
  7. ^ "adidas Golden Boot (Top Scorer)". FIFA. Arkiveret fra originalen 12. juli 2011. Hentet 27. juni 2011.
  8. ^ "Women World Cup 2011 Alemanha » Assists". worldfootball.net.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=VM_i_fodbold_for_kvinder_2011&oldid=11698477"
  NODES
Note 2