Virginia-klassen (eller SSN-774 klassen) er en klasse af angrebsubåde bygget til US Navy. Klassen er designet til et bredt spektrum af operationer, både kystnært samt på åbent hav. Designet til at være et billigere alternativ til Seawolf-klassen, der var designet under den kolde krig. De skal løbende erstatte den efterhånden aldrende Los Angeles-klasse.

Virginia-klassen
USS North Carolina (SSN-777) under første kommandohejsning
USS North Carolina (SSN-777) under første kommandohejsning
Klasseoversigt
TypeUndervandsbåd
Bruger(e) United States Navy
Værft• Electric Boat Corporation (Connecticut)
• Newport News Shipbuilding and Drydock Company (Virginia)
Byggeperiode19892005
Planlagte enheder30
Byggede enheder12
Pris2,3 milliarder dollar per styk
(forventet pris var 1,65 mia. dollars)
Operative enheder12
Tekniske data
Deplacement6.900 tons (uddykket)
7.925 tons (neddykket)
Længde114,91 meter
Bredde10,30 meter
Dybgang9,30 meter
Testdybde244 meter
Fremdrift1× S9G kernereaktor på 45.000 HK
FartNeddykket: 35 knob
Rækkevidde30 års sejlads
Besætning140 mand
Sensorpakke1× BSP 16 navigationsradar
1× AN/BQQ-10(V4) sonarsystem
1× TB-16 TASS
1× AN/BLQ-10 ESM-system
Soft kill-udstyrWLY-1 torpedovildledningssystem
Missiler12× Tomahawkmissiler
Harpoon-missiler (i stedet for torpedoer)
Torpedoer4× 533mm torpedorør til Mk-48 torpedoer (38 stk)
Minerkan medbringe Mk. 67 Mobile miner samt Mk. 60 Captor miner

Innovation

redigér

Til Virginia-klassen er der udviklet en ny innovativ teknologi. I stedet for periskoper har ubådene fået installeret master der er placeret uden på trykskroget med højopløsningskameraer med lysforstærkning, infrarøde sensorer, laserafstandsmåler samt en ESM-mast. Data fra mastens sensorer er transmitteret igennem fiberoptiske kabler til kampinformationscentret. Klassen gør også brug af pump-jet fremdrivning for at formindske den i forvejen sparsomme støj.

Konstruktion og kontroverser

redigér

Virginia-klassen var introduceret som et billigere alternativ til Seawolf-klassen, 1,65 milliarder dollar mod 2 milliarder dollars for Seawolf-klassen, der kun blev produceret i både. For yderligere at skære prisen er adskillelige komponenter anskaffet som hyldevarer, her tænkes især på computerdele samt netværkskomponenter.

Til både diverse Senatsudvalg samt i Repræsentanternes Hus, forklarede kongressens tænketank samt ekspertvidner at de nuværende anskaffelsesplaner betyder at der anskaffes 1 ubåd om året indtil 2012, hvorefter dette øges til 2 om året, har resulteret i væsentligt øgede produktionsomkostninger (2,3 milliarder dollars) samt at (i følge nogle af ekspertvidnerne) der vil være et utilstrækkeligt antal angrebsubåde til rådighed. Den 10. marts 2005 erklærede kongressens tænketank desuden til forsvarsudvalget at så længe det nuværende anskaffelsesprogram fortsætter, vil økonomien i projektet fortsat være dårlig eller om muligt forværres.

Klassen er bygget via et arrangement designet således at værfterne Electric Boat Corporation samt Newport News Shipbuilding and Drydock Company (de eneste værfter i USA, i stand til at bygge atomdrevne skibe) får ordrer og dermed kan forblive i branchen. I følge det nuværende arrangement bygger Newport News værftet agterneden, beboelsesområderne, torpedorummet, tårnet samt boven. Samtidigt bygger Electric Boat maskinrummet samt kontrolrummet. De to værfter skiftes mellem at bygge reaktorer, samle de forskellige komponenter, udrustning samt endelig aflevering til US Navy.

Kongressens tænketank konkluderede i 2004 at: "Sammenlignet med en strategi der kun involverer ét værft, virker strategien med to værfter dyrere, men tilbyder dog flere fordele. Fordelene tænketanken mener at kunne se, er at det vil tillade USA at fortsætte konstruktionen af ubåde til trods for at det ene værft ikke skulle være i stand til at bygge ubåde permanent eller midlertidigt på grund af en katastrofe af den ene eller anden grund.

For at kunne få prisen på hver ubåd ned under 2 milliarder dollars har US Navy startet et program der skal reducere udgifterne med cirka 300 millioner dollars. Efter pres fra kongressen, begyndte US Navy at købe to ubåde om året allerede fra 2011. Dog betyder det at målet om at reducere omkostningerne med 300 millioner dollars ikke kunne nåes. Dog sagde anskaffelsesprogrammets leder Dave Johnson, på en konference den 19. marts 2008 at de nu kun var 30 millioner dollars fra at nå målet på 2 milliarder dollars, og at man ville nå målet inden tidsgrænsen.

I december 2008, underskrev US Navy en kontrakt med en værdi på 14 milliarder dollars med General Dynamics samt Northrop Grumman (ejerne af de to værfter), om anskaffelsen otte ubåde. Værfterne vil levere en ubåd i årene 2009 samt 2010, og to ubåde i årene 2011, 2012 og 2013. Denne kontrakt vil bringe antallet af ubåde af virginia-klassen op til 18 enheder.

Den 21. juni 2008, navngav flåden USS New Hampshire (SSN-778), den første Block II ubåd. Denne båd blev leveret otte måneder foran tidsplanen, og desuden 54 millioner under budgettet. Disse både var bygget i fire sektioner, i forhold til Block I bådene som var bygget i ti sektioner. Denne reduktion giver en besparelse på omkring 300 millioner dollars, og dermed rammer Virginia-klassen en pris på 2 milliarder dollars på ubåd. Fra 2010 vil Block III begynde konstruktionen, deres udstyr vil inkludere et softwaresystem der kan overvåge og reducere ubådenes elektromagnetiske signatur når det er nødvendigt. Desuden vil den strukturelle udformning af VLS-missilsystemet blive ændret samtidig med en større ændring af sonarsystemet.

Undervandsbåde i klassen

redigér
Pennant Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
SSN-774 Virginia 2. september 2000 16. august 2003 23. oktober 2004 Lynda Johnson Robb I tjeneste NVIR
SSN-775 Texas 12. juli 2002 9. april 2005 9. september 2006 Laura Bush I tjeneste NDLM
SSN-776 Hawaii 27. august 2004 17. juni 2006 5. maj 2007 Linda Lingle I tjeneste NDLV
SSN-777 North Carolina 22. maj 2004 21. april 2007 3. maj 2008 Linda Bowman I tjeneste NDKD
SSN-778 New Hampshire 30. april 2007 21. februar 2008 25. oktober 2008 Cheryl McGuinness I tjeneste NNHP
SSN-779 New Mexico 14. august 2003 12. april 2008 18. januar 2009 Cindy Giambastiani I tjeneste
SSN-780 Missouri 14. august 2003 27. september 2008 31. juli 2010 Rebecca W. Gates I tjeneste
SSN-781 California 1. maj 2009 14. november 2010 29. oktober 2011 Donna Willard I tjeneste
SSN-782 Mississippi 9. juni 2010 13. oktober 2011 2. juni 2012 Allison Stiller I tjeneste
SSN-783 Minnesota 20. maj 2011 - 7. september 2013 Ellen Roughead I tjeneste
SSN-784 North Dakota 11. maj 2012 15. september 2013 25. oktober 2014 Katie Fowler I tjeneste
SSN-785 John Warner 16. marts 2009 10. september 2014 1. august 2015 Jeanne Warner I tjeneste
SSN-786 Illinois 2. juni 2014 Michelle Obama Under konstruktion
SSN-787 Washington 2. september 2011 Under konstruktion
SSN-788 Colorado 7. marts 2015 Under konstruktion
SSN-789 Indiana Bestilt
SSN-790 South Dakota Bestilt
SSN-791 Delaware Bestilt
SSN-792 Vermont Bestilt
SSN-793 Oregon Bestilt
SSN-794 - Bestilt
SSN-795 Hyman G. Rickover Bestilt
SSN-796 New Jersey Bestilt

Referencer

redigér
  • Jane's Fighting Ships 2011 (digital version)
redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  NODES
innovation 2