Wikipedia:Dagens artikel/juni 2005
Januar - Februar - Marts - April - Maj - Juni - Juli - August - September - Oktober - November - December
Hvis dagens artikel på forsiden ikke viser dagens artikel for dagen i dag, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte dagens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side .
Dagens artikel for juni 2005
redigérEt arkiv over dagens artikler der blev vist på forsiden
- 1. juni
Marilyn Monroe (1. juni 1926 - 5. august 1962) var en af Hollywoods største filmstjerner i perioden 1950-60; verdensberømt efter bl.a. filmene "Gentlemen Prefer Blondes" og "How to Marry a Millionaire" i 1953, "River of No Return", 1954, "The Seven Year Itch", 1955, "Bus Stop", 1956, "The Prince and the Showgirl", 1957, "Some Like It Hot", 1959 og "The Misfits", 1961. Måske nok det største sexsymbol i efterkrigstiden. Marilyn døde af en overdosis barbiturater (sovepiller) i Hollywood.
Marilyn Monroes (Norma Jean Baker eller Mortenson) livshistorie var præget af mange op- og nedture; ukendt far, sindssyg mor, strenge og kolde plejeforældre, grusomt børnehjemsophold, vellykket modelkarriere, slid med at nå til tops. Gennembrud, kærlighed, ægteskab, barnløshed, søvnløshed, skilsmisse. Ny kærlighed, nyt ægteskab, verdensberømmelse, primadonnanykker, tragisk barnløshed, fortvivlede forsøg på at blive gravid, pillemisbrug, utroskab, skilsmisse. Pillenarkomani, sammenbrud, afvænningskur, konflikt med filmselskabet, ensomhed og til slut død gennem selvmord eller ulykkestilfælde.
Marilyn Monroe giftede sig første gang med nabodrengen Jim Dougherty. Hun var seksten år gammel. Anden gang havde hun netop fået sit første store gennembrud i ”Gentlemen Prefer Blondes”, med Joe di Maggio, der endte som USA’s mest berømte baseballspiller. Tredje gang hun giftede sig var med Arthur Miller, kendt venstreorienteret jødisk-amerikansk dramatiker. Forfatter til bl.a. skuespillet ”Efter Syndefaldet”, som beskrev hans ægteskab med Marilyn Monroe.
Alle Marilyns ægteskaber endte med skilsmisse.
se - diskussion - historik
- 2. juni
En båndoptager eller båndmaskine kan optage, lagre og gengive lyd ved hjælp af et magnetbånd, der med konstant hastighed føres forbi et tonehoved ved at blive klemt mellem en kapstanaksel og en gummibelagt trykrulle. Til dataregistrering fandtes(/findes?) maskiner, hvor båndet blev startet ved optagelse og stoppet straks bagefter (intermitterende drift).
Forgængeren var en stålbåndoptager, hvor mediet var en ståltråd, der kunne magnetiseres. Valdemar Poulsens Telegrafon (1898) var én af de første. Bang & Olufsens varemærke for båndoptagere, "Beocord", skyldes at firmaets første maskine (1948?) var en trådoptager.
Båndoptageren kom til verden i 1940'erne, og mediet var i første generation spolebånd, magnetbånd med et tyndt lag magnetisk jernoxyd på bæremedier allerførst af papir, derefter celluloseacetat, senere forskellige plasttyper.
se - diskussion - historik
- 3. juni
Chokolade er et næringsmiddel, der består af kakaopulver, kakaosmør, sukker og vanilje. Chokolade er meget næringsrig og velsmagende, og den har en opkvikkende og stimulerende virkning. Derfor er det blevet en af de mest populære typer slik i den vestlige verden.
Kakaoens opdagelse tilskrives Maya-folket, der så tidligt som år 600 f.Kr. brugte kakao. I det sydlige Mexico, hvor Maya-indianerne boede, voksede der vilde kakaotræer. Mayaerne høstede kakaobønnerne fra de vilde kakaotræer og siden hen fra deres egne plantager med kakaotræer. De fremstillede en drik, som de kaldte chocolatl af ristede kakaobønner, vand og lidt krydderi.
Kakao og chokolade indeholder stofferne teobromin og koffein, der sammen med teophyllin hører til gruppen af metylxanthinalkaloider. Teobromin stimulerer centralnervesystemet ved at frigøre efedrin. Kakao og Chokolade kan være livstruende for dyr som hunde, katte og heste, da de omsætter teobromin anderledes i forhold til mennesker.
se - diskussion - historik
- 4. juni
Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 var en serie af protester, hvor studenter demonstrerede for demokrati i Kina. Demonstrationerne fandt sted mellem 15. april og 4. juni 1989. Protesterne endte voldeligt, da 27. division af Folkets Befrielseshær anvendte magt for at genetablere ro og orden i hovedstaden.
Den 4. maj marcherede ca. 100.000 studenter og arbejdere fredeligt gennem Beijing i protest mod styrets korruption, og krævede demokratiske reformer. Den 20. maj erklærede styret undtagelsestilstand, men demonstrationerne fortsatte. Efter rådslagning mellem lederne i kommunistpartiet beordrede styret militæret at anvende magt for at stoppe opstanden. Tropper og tanks fra Kinas 27. division marcherede ind på Den Himmelske Freds Plads. Den 3. juni indledte Folkets Befrielseshær en voldelig konfrontation mod demokratitilhængerne, der kulminerede 4. juni. Antallet af civile dræbte varierer: New York Times & Hammond [1] siger 400-800, det kinesiske Røde Kors anslår 2.600, og studenterne fastholder at over 7.000 blev dræbt. Antallet af sårede anslås generelt til mellem 7.000 og 10.000, inkl. sårede fra den kinesiske hær. Efter de voldelige begivenheder foretog styret en lang række anholdelser for at undertrykke de tilbageværende tilhængere af bevægelsen, begrænsede adgangen for udenlandsk presse, og sørgede for kontrolleret dæknin i den kinesiske presse. Den voldelige undertrykkelse af protestaktionen på Den Himmelske Freds Plads resulterede i massiv international fordømmelse af det kinesiske styre.
se -
diskussion -
historik
- 5. juni
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki.
D.G. Monrad, der var blevet minister i martsministeriet 1848, skrev det første udkast, baseret på en samling af samtidens forfatninger, og udformede en skitse på 80 paragraffer, der i sin opbygning og grundidé ligner den nuværende danske grundlov. Regeringsudkastet blev siden sprogligt revideret af bl.a. minister Orla Lehmann.
se - diskussion - historik
- 6. juni
En liggecykel er fællesbetegnelse for en række cykeltyper, hvor cyklisten ligger mere eller mindre bagover. Ofte bruges den engelske betegnelse HPV, der betyder "Human Powered Vehicle", altså "menneskedrevet transportmiddel", selv om denne betegnelse er langt bredere. Tidligere sås sofacykel.
Selv om denne cykeltype har været kendt omtrent lige så længe som den klassiske type, har den aldrig opnået nævneværdig udbredelse. Den primære årsag er formentlig, at cykelsporten tidligt har forbudt liggecykler i konkurrencer.
Liggecykler er 2- eller trehjulede (sjældent firehjulede). Den tohjulede liggecykel fremstilles i to hovedtyper. Pga. prisniveauet er de fleste liggecykler i Danmark helt eller delvist selvbyggede.
se - diskussion - historik
- 7. juni
Tamrotter er en race af rotter, som er videreavl af den brune rotte (Rattus norvegicus) og er lige så forskellige fra den brune rotte, som en hund er fra en ulv.
Tamrotter holdes både som kæledyr og til brug som foder for f.eks. slanger. Desuden bruges de ofte til dyreforsøg, både fordi rotter er modtagelige for næsten alle menneskets sygdomme, og fordi rotter er intelligente dyr.
Gennem de senere år er det blevet mere og mere populært at holde rotter som kæledyr. Der er 13 registrerede rotteavlere i Danmark, som udelukkende sælger tamrotter som kæledyr, ifølge Dansk Rotteforening. De stræber efter at få fjernet indavl, arvelige sygdomme og aggressivitet samt at få skabt nye, spændende farver og rotter med længere levetid. Mange dyrehandlere sælger også tamrotter, både til brug som foder (til slanger) og som kæledyr. Til kæledyrsbrug skal man dog være opmærksom på, at der hos rotter fra den almindelige handel oftere forekommer indavl, aggressivitet og sygdomme i form af f.eks. kræft og skab.
se - diskussion - historik
- 8. juni
Slaget ved Gettysburg i dagene fra 1. juli til 3. juli 1863 var det største flerdagesslag under Den amerikanske borgerkrig og regnes blandt mange historikere som det afgørende vendepunkt i krigen.
Slaget foregik ved den lille by Gettysburg i det sydøstlige hjørne af staten Pennsylvania. Sydstatsgeneralen Robert E. Lee havde ført sin hær ind i nordstaten Pennsylvania for dels at true nordstaternes hovedstad Washington D.C. og dels for at lette presset fra Virginia, som to år inde i krigen havde lidt voldsomt under de to hæres manøvrer.
se - diskussion - historik
- 9. juni
En vind er en bevægelse i luften. Det sker i både større og mindre målestok. Vi kender alle de svage vinde, der fx får en gren til at bevæge sig, og de lidt stærkere, og mere vedvarende, vinde, der kan skabe store bølger på havet.
Vind opstår, når solstrålingen opvarmer jord og luft. Den varme luft udvider sig og får lavere massefylde, og derfor stiger den til vejrs. Det skaber et undertryk (lavtryk) under den opstigende luftmasse, et undertryk, der bliver fyldt op ved tilstrømning af ny luft fra alle sider.
Vinden vil altså i første omgang bevæge sig direkte hen mod lavtrykket, men da jorden roterer mod øst, vil vinden "ramme ved siden af", men hele tiden blive trukket med. Det ses som en tilsyneladende afbøjning, som altid går mod urets retning på den nordlige halvkugle, men med uret på den sydlige (se Corioliskraften). Den afbøjning betyder, at vindenes retning bestemmes af lavtrykkets centrum, som altid vil befinde sig på venstre side af vindretningen (på den nordlige halvkugle).
se - diskussion - historik
- 10. juni
Et blad fra planter er en struktur eller organ, som normalt er specialiseret til at lave fotosyntese. Kaktusblade f.eks. er dog for det meste omdannet til nåle, vistnok uden fotosyntese.
Blade er typisk flade og tynde. Det gør, at solens lys kan komme godt ind i vævet, og at cellernes grønkorn ikke skygger så meget for hinanden. Nåletræers blade er omdannet til nåle og de har fotosyntese.
Fordelen ved bladets flade form er også, at det har godt termisk kontakt med luften. Solen bager i solskin med en energi på ca. 1000 J/m²/Sek (solarkonstanten).
En anden fordel er, at bladene bremser vinden og fremmer luftopblandingen via turbulens. Det er bl.a. derfor at levende hegn er bedre end vedligeholdeseskrævende "dødt" hegn. Det koster dog planterne dyrt, at det forholder sig sådan. Forsøg i vindtunnel har vist, at der er en betydelig opdrift, når blade udsættes for blæst, og den gør, at træer og buske mister grene i storm.
se - diskussion - historik
- 11. juni
Antoni Grabowski (født 11. juni 1857 i Nowe Dobre nær Chełmno, død 4. juli 1921 i Warszawa) var polsk kemiingeniør og aktiv i den tidlige esperanto-bevægelse. Hans oversættelser var i høj grad medvirkende til at udvikle esperanto til et litterært anvendt sprog.
Tidligt efter hans fødsel flyttede Grabowskis familie fra Nowe Dobre til Thorn (Toruń). På grund af hans forældres fattigdom måtte Grabowski begynde at arbejde umiddelbart efter at have afsluttet underskolen. Alligevel lykkedes det ham, drevet af et stort ønske om at lære, at læse tilstrækkeligt til at gå op til gymnasiets adgangseksamen, som han bestod med godt resultat.
se - diskussion - historik
- 12. juni
Pentagram eller pentalpha (fem A'er), er navnet på den regulære femtakkede stjerne, som historisk har været brugt som ikon for diverse religiøse og okkulte betydninger. Stjernen kan tegnes i én fortløbende streg, og linjerne inden i pentagrammet danner en pentagon. Penta er græsk og betyder "fem". Andre navne for pentagrammet er femtakkekors, alfekors, smørknude, marekors, hekselås, jomfru Marias våben og drudefod.
Pentagrammet er igennem tiderne blevet anset for at have magiske egenskaber og anvendt som beskyttelse imod ånder, som sådan er det oftest brugt ved indgange, på døre, ved dørtærskler osv. og som påkaldelse og fastholdelse af ånder. Når spidsen vender opad påkaldte man ånder fra oververdenen, og med spidsen nedad påkaldte man ånder fra underverdenen.
Pentagrammet kan symbolisere mennesket, vores krop med udstrakte arme og ben såvel som vores fem sanser. Opadvendt er der her tale om det bevidste menneske, og nedadvendt om det ubevidste “dyriske” menneske.
I kristendommen symboliserer pentagrammet Jesu fem sår.
se - diskussion - historik
- 13. juni
En traditionel grill er en anordning til tilberedelse af fødevarer ved stegning. Den består af en nedre beholder (kar) til brændbart materiale og ovenoven en rist (det engelske ord grill betyder rist), hvorpå man lægger den mad, som skal tilberedes. En grill kan være fast indrettet, f.eks. ved at være opmuret, eller den kan være flytbar. At forberede mad på en grill kaldes at grille.
Det brændbare materiale er om regel kulstykker, der bringes til at gløde, før madvarer placeres på risten. Det anvendte kul er gerne i form af briketter, og de antændes normalt ved hjælp af sprit, enten flydende eller i form af sprit-briketter. Der findes særlige optændingsanordninger, som kan bringe kullene til hurtigt at gløde, før de placeres i grillen. En anden antændingsmetode er at anvende blæselampe eller lignende.
se - diskussion - historik
- 14. juni
Den 14. juni er den internationale bloddonordag.
En bloddonor er et menneske, der leverer blod til en blodbank, så blodet kan benyttes i forbindelse med operationer på hospitalerne og dermed være med til at redde menneskeliv.
I Danmark findes ca. 260.000 frivillige, ubetalte bloddonorer. De leverer hvert år ca. 380.000 portioner blod til hospitalernes blodbanker.
En bloddonor afgiver som regel blod 2 gange om året, i Storkøbenhavn dog 4 gange årligt. Der kan dog forekomme en "tappepause", hvis donor kommer i karantæne. Det kan for eksempel skyldes tatovering, piercing, graviditet eller ophold i malaria-områder. Når en donor har givet blod 100 gange, får vedkommende en stentøjspelikan.
se - diskussion - historik
- 15. juni
Trafiklys er den mest almindelige betegnelse for udstyret i et lysreguleret vejkryds. Signalet hænger over kørebanen eller står i vejsiden og på eventuelle midterheller.
Som regel skiftes to tværgående trafikretninger til at have grønt lys, men i særligt trafikerede kryds suppleres med pile der angiver at man f.eks. godt må svinge til højre selvom ligeud og til venstre skal holde stille. Andre kombinationer forekommer.
Fodgængersignaler er indrettet således at "Hvis man er normalt gående skal man kunne nå over fodgængerfeltet på den tid der går fra signalet skifter til rødt til den tværgående færdsel får grønt".
se - diskussion - historik
- 16. juni
En akustisk guitar er en guitar som den du ser på billedet. Akustiske er sammen med elektriske guitarer vel nok de mest udbredte og velkendte. Alligevel er der en markant forskel på hvordan disse to typer guitarer virker.
En akustisk guitar består af et resonanskammer, hvilket egentligt er et stort hulrum i guitaren. Dette udgør kroppen på guitaren. Op langs kroppen sidder en "arm" der kaldes for gribebrættet. I enden af gribebrættet sidder seks "knopper" der bruges til at stemme guitarens strenge. Det har meget at sige, hvilket træ guitaren består af, samt hvilken form den har. Ahorn er blandt de bedste træsorter hvis man tænker på lydkvaliteten. Akustiske guitarer falder i to grupper - stål-strengede, som har en tyndere nakke, og nylon-strengede, eller klassiske guitarer.
se - diskussion - historik
- 17. juni
Et højpasled er en sammenstilling af en kondensator og en modstand, som lader vekselspændinger med høje frekvenser passere næsten uhindret, mens spændinger med lavere frekvenser bliver dæmpet - dette kaldes også for forbetoning. Højpasleddet kan sammenlignes med en spændingsdeler sammensat af en modstand og en kondensator; da kondensatorens impedans varierer med frekvensen, vil spændingsforholdet afhænge af signalets frekvens.
I feltet øverst til venstre på illustrationen til venstre ses diagrammet for et højpasled.
se - diskussion - historik
- 18. juni
Et øremærke bruges til at angive ejerforhold eller løbenummer på dyr. I overført betydning øremærker man ting til et særligt formål, f.eks.: "Regeringen har bevilliget 16 mio kr til forskning, heraf er 1,7 mio kr øremærket til forskning i mikrobiologi."
Kvæg og andre drøvtyggere skal i dag i begge ører bære et gult øremærke der med seks små tal angiver fødselsbesætningens CHR-nummer, og med fem eller seks store tal angiver dyrets løbenummer på denne ejendom. Øremærket er det samme selvom dyret sælges til en anden gård. EU bestemmer hvordan disse øremærker skal udformes. Ved transport af dyret, skal de transporterede dyrs øremærker indberettes til det centrale husdyrregister.
Tidligere brugtes noget mindre metalclips på ca 1 cm bredde og 10-15 cm længde, der blev bøjet på midten og clipset i. Det var dog svært at aflæse nummeret på et levende dyr; især ejendomsnummeret på indersiden i øret.
se - diskussion - historik
- 19. juni
Le Mans er et klassisk 24 timers racerløb i Frankrig, der afholdes hvert år. Løbet har kørt hele natten og slutter i eftermiddag. Klokken 16 kører deltagerne ud på sidste runde.
Løbet blev afholdt første gang 26/27 Maj 1923 på den traditionelle bane Circuit de la Sarthe. Herefter er de efterfølgende løb blevet afholdt i juni, på nær i '56 (juli) og 68' (september). Løbet starter lørdag klokken 16, og op til 1969 brugte man den klassiske start hvor kørerne løb over banen og kastede sig ind i deres biler. Man har på banen været vidne til nogle af de største motorsportstriumfer.
Den mest succesfulde dansker i Le Mans er Tom Kristensen der til dato(juni 2005) har vundet løbet 6 gange, heraf 5 i træk fra 2000-2004. Tom Kristensen er desuden indehaver af banerekorden på 3:33:483, på den nu 13,650km lange bane.
se - diskussion - historik
- 20. juni
En solcelle er en diode, der fungerer som transducer, der via den fotoelektriske effekt omdanner en del af den modtagne lysenergi (synlige og infrarøde elektromagnetiske bølger) til elektrisk energi. Lyskilden kan f.eks. være solen.
Solceller bliver anvendt til at el-energiforsyne mange typer af udstyr; satellitter, lommeregnere, havelamper, campingvogne, radioapparater, ure, mobiltelefoner, både, bøjer og alarmtelefoner. En solcelle giver som regel kun 0,4-0,7V og for større celler (12 cm sidelængde) kan deres strøm være mellem 5-7 A ved klart solskin. Legetøjssolceller kan give mellem nogle få mA til 500 mA.
Solceller producerer jævnstrøm. Dette kan anvendes direkte via en solcelleregulator til at oplade en akkumulator eller andet egnet.
se - diskussion - historik
- 21. juni
En tidsrejse er en hændelse, hvor man rejser enten tilbage eller frem i tiden. At rejse tilbage i tiden er foreløbigt en hypotetisk hændelse. Det skal bemærkes, at langt de fleste mennesker rejser i tiden - ca. 1 sekund per sekund. Mennesker, som rejser med fly eller raketter i længere tid, ældes faktisk lidt mindre end folk på jorden. Det er et faktum, som er målt med atomure i militærfly. Og det er derfor helt rigtigt at sige, at de er rejst frem i tiden.
Man mener at have modbevist tidsrejser tilbage i tiden, pga. det såkaldte morfar-paradoks. Men nogle forskere mener at have bevist matematisk, at man ved at rejse tilbage i tiden ikke ville kunne handle på egen hånd i en sådan situation, men måtte nøjes med at iagttage, hvad der foregik. Man har efter indførelsen af relativitetsteorien og det krumme verdensrum frembragt en teoretisk tidsmaskine. Den vil dog nok aldrig være mulig at realisere.
se - diskussion - historik
- 22. juni
Århus Rådhus blev indviet den 2. juli 1941. Tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Beslutningen om opførelsen af rådhuset blev taget på byrådsmøde den 18. november 1937. Som et af de få danske rådhuse blev Århus Rådhus fredet i marts 1994 på grund af bygningens enestående arkitektur. På det første projektforslag var rådhuset uden tårn, men efter stort folkeligt pres måtte man tilføje et rådhustårn. Prisen var 8 millioner kroner, inklusive grunden. Hertil kom udgifter til inventar på 1,5 millioner kroner.
Rådhusets klokker blev indviet ved klokkespil den 7. august 1948 kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra 1491 - forfattet og komponeret af Morten Børup - "In vernalis temporis" sunget af Århus Studentersangere. Denne vise har senere været byens kendingsmelodi som spilles fra rådhusklokkerne hver dag klokken 12.
se - diskussion - historik
- 23. juni
Sankt Hans er det danske helgennavn for Johannes Døberen.
Den 24. juni er Sankt Hans dag og derfor afholdes Sankt Hans aften den 23. juni om aftenen. Sankt Hans var den vigtigste af midsommerens fester in Norden, med spil, dans og drik. Kirken og øvrigheden gjorde i 1500-tallet hvad de kunne for at stoppe de folkelige forlystelser.
Der er mange vejrprofetier knyttet til dagen. For eksempel: "Regner det Sankt Hans aften, da skal det regne 6 uger derefter." og "Jo mere det regner på Sankt Hans aften, des mindre vokser hasselnødderne."
se - diskussion - historik
- 24. juni
Nobelprisen er en hæderspris, der uddeles årligt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, og i henhold til dennes testamentariske bestemmelse. Først gang prisen blev uddelt var i 1901.
Prismodtagerne i fysik og kemi vælges af Kungliga vetenskapsakademiens nobelkommitté, i fysiologi og medicin af Karolinska institutets nobelkommitté, i litteratur af Svenska akademiens nobelkommitté, og Nobels fredspris af Norske Stortings Nobelkomité. Til disse priser, som alle tages af Nobel-stiftelsens midler, kom 1968 den af Sveriges Riksbank indstiftede Nobel-pris i økonomi, som ligeledes uddeles hvert år af Vetenskapsakademien.
se - diskussion - historik
- 25. juni
Mønsted Kalkgruber ligger ved Mønsted syd for Hjarbæk Fjord og vest for Viborg. Kalkgruberne er huler i et overfladenært kalklag, hvor der i mange århundreder er blevet brudt kalk, bl.a. til fremstilling af mørtel til opbygning af kirker og klostre.
I mange århundreder drev de lokale bønder minevirksomheden, indtil i 1872 hvor rettighederne til kalken blev solgt til Mønsted Kalkværker. Helt frem til 1953 var der kalkbrydningsaktiviteter i minen.
Kalken ligger her meget tæt på jordoverfladen. Dette skyldes at saltlag, aflejret da området var dækket af et lavvandet hav ligger i et tykt lag i undergrunden under kalken. Saltet har en lille massefylde i forhold til andre aflejrede lag. På grund af dette "flyder" saltet langsomt mod overfladen, mens de tungere lag "flyder" ned i undergrunden. Når saltet bevæger sig mod overfladen skubber det blandt andet kridt og kalk foran sig.
se - diskussion - historik
- 26. juni
Skak (afledt af det persiske ord 'Shah' - konge) er et brætspil for to spillere og et af verdens mest populære spil. Målet med spillet er at vinde ved at sætte modparten mat (også kaldet skakmat), hvilket sker ved at angribe dennes konge på en sådan måde, at angrebet ikke kan pareres.
Skak bygger udpræget på abstrakt deduktion og er derfor en "mental kampsport", hvor spillerne benytter de strategiske og taktiske elementer, som spillereglerne giver mulighed for. I moderne spilteori hører skak til gruppen af nulsumsspil. Skakspillet hører endvidere til gruppen af spil med fuldstændig information, dvs. 1. at alt, hvad der sker, er synligt for begge spillere. 2. at spillets udfald bestemmes af spillernes viden og evner og ikke af tilfældigheder og 3. at der findes en optimal strategi for en af spillerne.
Spillet foregår på et kvadratisk skakbræt, opdelt i 64 felter. Hver spiller besidder fra starten et sæt spillebrikker bestående af 16 brikker i en af to farver, der normalt er hvid og sort. Spillerne skiftes til at flytte en af sine egne brikker (udføre et træk), idet hvid altid trækker først, og en spiller kan ikke springe sin tur over. Flytningen skal ske ifølge reglerne for brikkernes forskellige trækmåder og spillereglerne i øvrigt.
se - diskussion - historik
- 27. juni
Lille Dimon (færøsk: Lítla Dímun) er den eneste ubeboede ø på Færøerne. Øen har aldrig været beboet af mennesker. Men allerede færingesagaen beretter om, at der holdes får på øen. Navnet Dímun stammer formodentlig fra keltisk. Øen har et areal på 0,8 km² og den tilhører kommunen Hvalba. På øen findes fjeldet Rávan på 414 m.
Lítla Dímun ligger som den næstsydligste ø mellem Stóra Dímun og Suðuroy. Øen er kendt for sit gode græs og fårene for deres gode kødkvalitet. Ejerne, dvs. fåreavlerne i Hvalba kommer jævnligt på øen. De har bygget en lille hytte af sten og tørv, beregnet til længere ophold, hvis vejret ændrer sig ugunstigt. Ofte kamuflerer skyer øen, så den ser ud som en vulkan i udbrud.
I 1850 købte bønderne fra Hvalba og Sandvík øen på en auktion for 5000 rigsdaler. Myten fortæller, at en repræsentant for monopolhandelen bød på øen for at få en højere pris for den daværende kongeligt ejede ø.
se - diskussion - historik
- 28. juni
Björk Guðmundsdóttir (født 21. november 1965 i Reykjavik, Island) er sanger og komponist. Allerede som 12-årig udgav hun sit første album – primært med islandske børnesange. Senere voksede hendes musikalske interesse og i begyndelsen af 1980'erne var hun med til at danne bandet Kukl og blev gift med guitaristen Thor Eldon. Den 8. juni 1986 dannede hun bandet Sykurmolarnir (Sugarcubes). Bandet havde middelmådig succes frem til 1992, hvor det blev opløst. Björk fulgte nu sit eget spor i et samarbejde med produceren Nelle Hooper fra Massive Attack – et frugtbart samarbejde, der blev til udgivelsen Debut.
Siden har Bjørk udsendt en række udfordrende album. Under flere store kontroverser medvirkede Björk i Lars von Triers musical Dancer in the Dark i 1999. Parret skændtes ofte – og Björk truede flere gange med at springe fra filmen. Björk vandt dog i 2000 Den Gyldne Palme i Cannes for sin præsentation i filmen.
se - diskussion - historik
- 29. juni
Det Osmanniske Rige (også kaldet Det Ottomanske rige) var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1281 og bestod til 29. oktober 1923, da det erstattedes af den nuværende republik Tyrkiet. Det bredte sig over den vestlige del af Asien, sydøstlige del af Europa, og Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år 1453 erstattede det osmannerne det Byzantinske rige som herskere over Balkan og Anatolien.
I 1500-tallet nåede det Osmanniske Rige et højdepunkt under sultan Süleyman 1. (den Store), men nåede ikke sin største udstrækning før 1683, hvor det strakte sig fra omegnen af Wien over Mellemøsten til Iran og den Arabiske halvø samt omfattede det meste af Nordafrika. Riget havde da omkring 40 millioner indbyggere.
Under Første Verdenskrig blev det Osmanniske Rige besejret, og sultanen underskrev Freden i Sèvres i 1920. Freden betød bl.a. uafhængighed for Armenien samt afståelsen af Kilikien til Frankrig samt bl.a. byen Smyrna (det nuværende Izmir) til Grækenland.
se - diskussion - historik
- 30. juni
Magna Carta (latin for "store frihedsbrev") er et engelsk frihedsbrev fra 1215, som begrænser magten for engelske monarker (oprindelig Johan uden Land) i forhold til enevælde. Magna Carta var resultatet af uoverensstemmelser mellem paven og kong Johan og hans baroner vedrørende kongens rettigheder: Magna Carta krævede, at kongen frasagde sig visse rettigheder, respekterede visse retslige processer og accepterede, at kongens vilje kunne begrænses ved lov. Magna Carta opfattes generelt som det første skridt i en lang historisk proces frem mod forfatningsret.
Efter den normanske sejr i 1066 og fremskridt i det 12. århundrede, var der i 1199 ikke en mere magtfuld monark i Europa end den engelske konge. Efter at kong Johan uden Land tog magten tidligt i det 13. århundrede, igangsatte en lang række af - hovedsageligt mislykkede - bestræbelser et oprør blandt de engelske baroner, hvorved de indførte kontrol med kongens ubegrænsede magt.
se - diskussion - historik
Januar - Februar - Marts - April - Maj - Juni - Juli - August - September - Oktober - November - December
Hvis dagens artikel på forsiden ikke viser dagens artikel for dagen i dag, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte dagens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side .