bin

Engelsk

Substantiv

bin (flertal: bins)

1. kasse
2. beholder
3. silo
4. affaldsspand
5. skraldebøtte

Kilder

„bin“ i Oxford Dictionaries

Tysk

Udtale

• Audio
  (fil)

• Audio
  (fil)

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /bɪn/

Verbum

bin

1. Første person præsens af sein.