fino
Esperanto
Substantiv
fino
- slutning, ende det at ende
- ende, den sidste del (af tidsrum, handling etc.)
- ende, fjerneste del (af noget fysisk)
- (matematik) endepunkt (af et interval)
Bøjning
| nominativ ental | akkusativ ental | nominativ flertal | akkusativ flertal |
| fino | finon | finoj | finojn |
Kilder
- Se fino i netversionen af Plena Ilustrata Vortaro de Esperanto.