genitiv

Se også Genitiv

Dansk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈgeːniˌtiwˀ/

Substantiv

genitiv fælleskøn

1. (grammatik) Kasus, der udtrykker ejerforhold, oprindelse eller besiddelse mellem noget.

Synonymer

• ejefald

Bøjning

Ental ubestemt en genitiv

Ental bestemt genitiven

Flertal ubestemt genitiver

Flertal bestemt genitiverne

Oversættelser

Engelsk: genitive  (en) Finsk: genetiivi  (fi) Fransk: génitif  (fr) Færøsk: hvørsfall  (fo) Græsk: γενική  (el) Islandsk: eignarfall  (is) intetkøn Italiensk: genitivo (it) hankøn Nederlandsk: genitief  (nl)

Portugisisk: genitivo (pt) hankøn Russisk: генитив  (ru) Spansk: genitivo (es) hankøn Svensk: genitiv (sv) fælleskøn Tysk: Genitiv (de) hankøn

Kilder

• "genitiv" i Den Danske Ordbog