gulerod

Dansk

gulerødder

Etymologi

gul +‎ e +‎ rod

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈguləʀoˀð/

Substantiv

gulerod fælleskøn

1. Plante, brugt som grøntsag.
2. Et lokkemiddel.

Bøjning

Ental ubestemt en gulerod

Ental bestemt guleroden

Flertal ubestemt gulerødder

Flertal bestemt gulerødderne

Oversættelser

plante

Arabisk: جزر (ar) Engelsk: carrot (en) Færøsk: gularót (fo) Fransk: carotte (fr) hunkøn Islandsk: gulrót (is) hunkøn Italiensk: carota (it) hunkøn Kurdisk: gêzer (ku) hunkøn

Persisk: گزر (fa) Portugisisk: cenoura (pt) hunkøn Rumænsk: morcov (ro) hankøn Russisk: морковь (ru) hunkøn Spansk: zanahoria (es) hunkøn Svensk: morot (sv) Tysk: Möhre (de) hunkøn, Karotte  (de) hunkøn

Kilder

• "gulerod" i Den Danske Ordbog‎