kalender

Dansk

Etymologi

Af latin calendarium, af calendae, den første i en måned.

Udtale

IPA:   [kaˈlεnˀʌ]

Substantiv

kalender fælleskøn

1. En oversigt over dagsforløbet i et år, typisk (Gregoriansk version) fra 1. januar til 31. december.
2. En opdeling af året i måneder og uger eller dage.

Synonymer

• almanak

Bøjning

    Bøjning af „kalender“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	kalender	kalenderen	kalendere	kalenderne
genitiv	kalenders	kalenderens	kalenderes	kalenderenes

Oversættelser

Catalansk: calendari (ca) hankøn Engelsk: calendar (en) Fransk: calendrier (fr) hankøn Færøsk: álmanakki (fo) hankøn Islandsk: almanak (is) intetkøn

Nederlandsk: kalender (nl) hankøn Portugisisk: calendário (pt) hankøn Spansk: calendario (es) hankøn Svensk: kalender (sv) fælleskøn Tysk: Kalender (de) hankøn

Kilder

• "kalender" i Den Danske Ordbog