klinge

Se også: Klinge

Dansk

Etymologi

Fra tysk Klinge.

Substantiv

klinge fælleskøn

1. skarp flad del af mange værktøj eller våben

Bøjning

Ental ubestemt en klinge

Ental bestemt klinge

Flertal ubestemt klinger

Flertal bestemt klingerne

Oversættelser

Fransk: lame  (fr) hunkøn

Beslægtede ord og fraser

• savklinge

Kilder

• "klinge" i Den Danske Ordbog