komme
Dansk
Etymologi
- Substantiv
Afledt af verbet[1] og fra gammeldansk komæ[2].
- Verbum
Fra oldnordisk koma. Se også oldengelsk cuman.[3]
Substantiv
komme intetkøn
- Betegnelsen for noget der indtræffer.
Bøjning
Bøjning af „komme“
| intetkøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | komme | kommet | - | - |
| genitiv | kommes | kommets | - | - |
Afledte termer
Oversættelser
|
|
|
Verbum
komme
- Bevæge sig i hen imod en anden person.
- Kan du lige komme forbi for at snakke om Verdens tilstand?
- At få et nyt opholdssted.
- Hugos fra kom på plejehjem.
- Besøge regelmæssigt.
- Katrine kom regelmæssigt på sit stamværtshus.
- En del af et opskrift.
- Man kommer lidt mælk i pulveret og om lidt står der en dejlig kage på bordet.
- At tilføje til en oplistning.
- Hugos fars plejehjem blev lukket, og der kom tre til i egnen.
- (overført) Opnår seksuel udløsning.
Afledte termer
Oversættelser
|
|
|