kost
Dansk
Etymologi 1
Fra oldnordisk kostr.
Udtale
Substantiv
kost fælleskøn (ikke flertal)
Oversættelser
Etymologi 2
Fra oldnordisk *quǫstr.
Udtale
Substantiv
kost fælleskøn
Bøjning
Bøjning af „kost“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | kost | kosten | koste | kostene |
genitiv | kosts | kostens | kostes | kostenes |
Oversættelser
Verbum
kost
- Imperativ af koste.
Tjekkisk
Udtale
Substantiv
kost hunkøn
Bøjning
Bøjning af kost
Kasus | Ental | Flertal |
---|---|---|
Nominativ | kost | kosti |
Genitiv | kosti | kostí |
Dativ | kosti | kostem |
Akkusativ | kost | kosti |
Vokativ | kosti | kosti |
Lokativ | kosti | kostech |
Instrumentalis | kostí | kostmi |
Kilder
„kost“ i Internetová jazyková příručka