krone

Dansk

Etymologi

Via middelnedertysk fra latin corona.

Substantiv

krone fælleskøn

1. En møntenhed i lande som Danmark, Norge, Sverige og Island.
2. Et tegn på kongelig eller kejserlig adkomst.
3. Et dentalt udtryk.
4. Et urmagerudtryk.
5. (satirisk) Ironi.
   • Og det var kronen på værket.

Bøjning

    Bøjning af „krone“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	krone	kronen	kroner	kronerne
genitiv	krones	kronens	kroners	kronernes

Afledte termer

• slå plat og krone

Verbum

krone

1. At tildele en krone til nogen.

Kilder

• “krone” i Ordbog over det danske Sprog
• "krone" i Den Danske Ordbog
• "krone²" i Den Danske Ordbog