ost
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk ostr.
Udtale
- IPA: /ost, ɔsd̥/
Substantiv
ost fælleskøn
Bøjning
Bøjning af „ost“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | ost | osten | oste | ostene |
genitiv | osts | ostens | ostes | ostenes |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Kilder
- "ost" i Den Danske Ordbog
Svensk
Udtale
Substantiv
ost
- en ost
Bøjning
Bøjning af ost | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | ost | osten | ostar | ostarna |
Genitiv | osts | ostens | ostars | ostarnas |