røv
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk rauf (“‘rift, hul’”).
Substantiv
røv fælleskøn
- (vulgær) bag, bagdel, ende, hale, mås, numse, rumpe
- (vulgær) anus, endetarmsåbning, røvhul
- (kraftudtryk) til eller om en man er utilfreds med
- den nederste eller sidste ende af noget
Bøjning
Ental ubestemt en røv |
Ental bestemt røven |
Flertal ubestemt røve |
Flertal bestemt røvene |
Oversættelser
|
|