tidevand

Dansk

Substantiv

tidevand intetkøn

1. regelmæssig stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i navnlig Månens, men opgså og Solens tyngdefelt

Bøjning

tidevand intetkøn (bestemt form tidevandet, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• ebbe
• flod

Oversættelser

Engelsk: tide  (en) Fransk: marée (fr) hunkøn Nederlandsk: getijde  (nl), tij  (nl), getij  (nl)

Svensk: tidvatten  (sv) Tysk: Gezeiten  (de), Tide  (de) hunkøn

Kilder

• "tidevand" i Den Danske Ordbog