uskyldighed
Dansk
Substantiv
uskyldighed fælleskøn
- Tilstanden af at være, eller føle sig, uden skyld.
- (overført) En person der fremstiller sig som uden skyld.
- Med sine dådyrsøjne var hun uskyldighen selv.
Bøjning
Bøjning af „uskyldighed“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | uskyldighed | uskyldigheden | uskyldigheder | uskyldighederne |
| genitiv | uskyldigheds | uskyldighedens | uskyldigheders | uskyldighedernes |
Synonymer
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
|