vogn

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk vagn.

Substantiv

vogn fælleskøn

1. køretøj, der trækkes eller skubbes af en ekstern trækkraft, f.eks. menneske, hest eller bil

Bøjning

Ental ubestemt en vogn

Ental bestemt vognen

Flertal ubestemt vogne

Flertal bestemt vognene

Afledte termer

arbejdsvogn bagagevogn barnevogn beboelsesvogn bivogn blokvogn campingvogn cirkusvogn dukkevogn enspændervogn fladvogn flyttevogn fodervogn godsvogn

gummivogn hestevogn husvogn indkøbsvogn invalidevogn jernbanevogn kampvogn kassevogn klapvogn kreaturvogn passagervogn personvogn skraldevogn

Oversættelser

Engelsk: car  (en), wagon  (en) Esperanto: vagono  (eo) Fransk: wagon  (fr) hankøn, car  (fr) hankøn, charrette  (fr) hunkøn Nederlandsk: wagen  (nl)

Spansk: carro  (es) Svensk: vagn  (sv) Tysk: Wagen  (de)

Kilder

• "vogn" i Den Danske Ordbog