afpeigeren

Dutch

Etymology

From af +‎ peigeren.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfˌpɛi̯.ɣə.rə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧pei‧ge‧ren

Verb

afpeigeren

1. (transitive) to tire out, to exhaust, to wear out

   Synonyms: afmatten, uitputten

Conjugation

Conjugation of afpeigeren (weak, separable)
infinitive	afpeigeren
past singular	peigerde af
past participle	afgepeigerd
infinitive	afpeigeren
gerund	afpeigeren n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	peiger af	peigerde af	afpeiger	afpeigerde
2nd person sing. (jij)	peigert af, peiger af2	peigerde af	afpeigert	afpeigerde
2nd person sing. (u)	peigert af	peigerde af	afpeigert	afpeigerde
2nd person sing. (gij)	peigert af	peigerde af	afpeigert	afpeigerde
3rd person singular	peigert af	peigerde af	afpeigert	afpeigerde
plural	peigeren af	peigerden af	afpeigeren	afpeigerden
subjunctive sing.1	peigere af	peigerde af	afpeigere	afpeigerde
subjunctive plur.1	peigeren af	peigerden af	afpeigeren	afpeigerden
imperative sing.	peiger af
imperative plur.1	peigert af
participles	afpeigerend	afgepeigerd
1) Archaic. 2) In case of inversion.