afrossen

Dutch

Etymology

Compound of af +‎ rossen.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfˌrɔ.sə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧ros‧sen

Verb

afrossen

1. (transitive, colloquial) to beat up, to give a beatdown

Conjugation

Conjugation of afrossen (weak, separable)
infinitive	afrossen
past singular	roste af
past participle	afgerost
infinitive	afrossen
gerund	afrossen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	ros af	roste af	afros	afroste
2nd person sing. (jij)	rost af, ros af2	roste af	afrost	afroste
2nd person sing. (u)	rost af	roste af	afrost	afroste
2nd person sing. (gij)	rost af	roste af	afrost	afroste
3rd person singular	rost af	roste af	afrost	afroste
plural	rossen af	rosten af	afrossen	afrosten
subjunctive sing.1	rosse af	roste af	afrosse	afroste
subjunctive plur.1	rossen af	rosten af	afrossen	afrosten
imperative sing.	ros af
imperative plur.1	rost af
participles	afrossend	afgerost
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

• afrosser
• afrossing