afstammen

Dutch

Etymology

From af +‎ stammen.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfstɑmə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧stam‧men

Verb

afstammen

1. (intransitive) to descend, originate (from)

   De moderne mens stamt af van de vroege mensachtigen.

   Modern humans descend from early hominids.

Conjugation

Conjugation of afstammen (weak, separable)
infinitive	afstammen
past singular	stamde af
past participle	afgestamd
infinitive	afstammen
gerund	afstammen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	stam af	stamde af	afstam	afstamde
2nd person sing. (jij)	stamt af, stam af2	stamde af	afstamt	afstamde
2nd person sing. (u)	stamt af	stamde af	afstamt	afstamde
2nd person sing. (gij)	stamt af	stamde af	afstamt	afstamde
3rd person singular	stamt af	stamde af	afstamt	afstamde
plural	stammen af	stamden af	afstammen	afstamden
subjunctive sing.1	stamme af	stamde af	afstamme	afstamde
subjunctive plur.1	stammen af	stamden af	afstammen	afstamden
imperative sing.	stam af
imperative plur.1	stamt af
participles	afstammend	afgestamd
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

• afstammeling
• afstamming

Anagrams

• stammen af