afzinken

Dutch

Etymology

From af +‎ zinken.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfˌsɪŋkə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧zin‧ken

Verb

afzinken

1. (ergative) to submerge, submerse

Conjugation

Conjugation of afzinken (strong class 3a, separable)
infinitive	afzinken
past singular	zonk af
past participle	afgezonken
infinitive	afzinken
gerund	afzinken n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	zink af	zonk af	afzink	afzonk
2nd person sing. (jij)	zinkt af, zink af2	zonk af	afzinkt	afzonk
2nd person sing. (u)	zinkt af	zonk af	afzinkt	afzonk
2nd person sing. (gij)	zinkt af	zonkt af	afzinkt	afzonkt
3rd person singular	zinkt af	zonk af	afzinkt	afzonk
plural	zinken af	zonken af	afzinken	afzonken
subjunctive sing.1	zinke af	zonke af	afzinke	afzonke
subjunctive plur.1	zinken af	zonken af	afzinken	afzonken
imperative sing.	zink af
imperative plur.1	zinkt af
participles	afzinkend	afgezonken
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

• afzinkbaar

See also

• onderdompelen

Anagrams

• zinken af