blæse

Danish

Etymology

From Old Danish blæsæ, from Old Norse blása (“to blow”).

Pronunciation

• IPA^(key): /blɛːsə/, [ˈb̥lɛːsə]

Verb

blæse (imperative blæs, infinitive at blæse, present tense blæser, past tense blæste, perfect tense har blæst)

1. to blow
2. to sound

Conjugation

Inflection of blæse

	present	past
simple	blæser	blæste
perfect	har blæst	havde blæst
passive	blæses	blæstes
participle	blæsende	blæst
imperative	blæs	—
infinitive	blæse	—
auxiliary verb	have	—
gerund	blæsen	—

Related terms

Related terms

• blæsebælg
• blæseinstrument
• blæselampe
• blæsende
• blæseorkester
• blæser
• blæserorkester
• blæsevejr
• blæst c
• blæst (adjective)

Old English

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈblæ.se/, [ˈblæ.ze]

Noun

blæse f

1. Alternative form of blase

Declension

Weak:

	singular	plural
nominative	blæse	blæsan
accusative	blæsan	blæsan
genitive	blæsan	blæsena
dative	blæsan	blæsum