gøra

Old Swedish

Etymology

From Old Norse gera, gøra, gørva, from Proto-Germanic *garwijaną.

Verb

gøra

1. to do, make

Conjugation

Conjugation of gøra (weak)

	present			past
infinitive	gøra			—
participle	gørandi, gørande			gørþer
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	gørir	gøri, gøre	—	gørþi, gørþe	gørþi, gørþe
þū	gørir	gøri, gøre	gør	gørþi, gørþe	gørþi, gørþe
han	gørir	gøri, gøre	—	gørþi, gørþe	gørþi, gørþe
vīr	gørum, gørom	gørum, gørom	gørum, gørom	gørþum, gørþom	gørþum, gørþom
īr	gørin	gørin	gørin	gørþin	gørþin
þēr	gøra	gørin	—	gørþu, gørþo	gørþin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	gøris	gøris, gøres	—	gørþis, gørþes	gørþis, gørþes
þū	gøris	gøris, gøres	—	gørþis, gørþes	gørþis, gørþes
han	gøris	gøris, gøres	—	gørþis, gørþes	gørþis, gørþes
vīr	gørums, gøroms	gørums, gøroms	—	gørþums, gørþoms	gørþums, gørþoms
īr	gørins	gørins	—	gørþins	gørþins
þēr	gøras	gørins	—	gørþus, gørþos	gørþins

Descendants

• Swedish: göra