landsmand

Danish

Etymology

Old Norse landsmaðr, equivalent to land (“country”) +‎ -s- +‎ mand (“man”). Compare landmand.

Noun

landsmand c (singular definite landsmanden, plural indefinite landsmænd)

1. compatriot

Declension

Declension of landsmand

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	landsmand	landsmanden	landsmænd	landsmændene
genitive	landsmands	landsmandens	landsmænds	landsmændenes