tøj

See also: тој, той, -той, and töj

Danish

Etymology

From Middle Low German tüg (“tool, clothes”), from Proto-Germanic *teugą (“stuff, gear, device”), Proto-Germanic *teugą, *tiugiją (“stuff, gear, device”). Cognates include English toy and German Zeug (“stuff, gear, fabric”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈtɔj/, [ˈtˢʌj], [ˈtˢɒ̽j]

Noun

tøj n (singular definite tøjet, plural indefinite tøjer)

1. fabric, material
2. (uncountable) cloth, clothes, clothing
3. ; only in compounds:
4. tool, mechanism
5. means of transport, mode of transport
6. body part with a certain function
7. articles of everyday use
8. material for knitting, needle work and such
9. something unpleasant

Inflection

Declension of tøj

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	tøj	tøjet	tøjer	tøjerne
genitive	tøjs	tøjets	tøjers	tøjernes

Derived terms

• tøjklemme c
• tøjsnor c
• køkkentøj n
• syltetøj n
• strikketøj n
• hækletøj n
• sytøj n
• skrivetøj n
• værktøj n
• fyrtøj n
• låsetøj n
• lukketøj n
• slagtøj n
• fodtøj n
• dækketøj n
• bentøj n
• hovedtøj n
• skotøj n
• seletøj n
• snakketøj n
• kyssetøj n
• legetøj n
• tøjdyr n
• tøjhus n
• sengetøj n
• lertøj n
• sølvtøj n
• kobbertøj n
• køretøj n
• fartøj n
• styretøj n
• utøj n
• væggetøj n
• troldtøj n

Descendants

• Faroese: toy n