Bayern

Bayern, officielt Fristaten Bayern (tysk: Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland. Den er den sydligste af Tysklands delstater.

Tysk delstat Bayern
Delstatsflag	Delstatsvåben
	Bayerns våben
Placering i Tyskland
Basisinformation
Hovedstad:	München
Delstatshymne eller motto:	Gott mit dir, du Land der Bayern
Areal:	70.541,57 km² (1.)
Indbyggertal:	13.176.989 millioner (2.) (31. december 2021)
Befolkningstæthed:	183 indb. pr. km² (11.)
BNI:	403,709 € (2005)
Gæld:	23,08 mia. € (2006)
Andel udlændinge:	9,43 % (2003)
Arbejdsløshed:	3,6  % (maj 2024)
Website:	www.bayern.de
Politik
Ministerpræsident:	Markus Söder (CSU)
Regerende parti(er):	CSU, FW
Fordeling i delstatsparlamentet (205):	CSU 83 Grüne 38 FW 27 SPD 22 AfD 17 FDP 11
Næste valgtermin:	Efterår 2023
Stemmer i forbundsrådet:	6

Bayern dækker et landområde på 70.550 km² og dermed den arealmæssigt største af Tysklands delstater. Den har 13.038.724 indbyggere (31.12.2022) (13.124.737⁽²⁰¹⁹⁾ ) og er dermed den delstat med det næsthøjeste indbyggertal efter Nordrhein-Westfalen. Hovedstaden er München.

Bayern grænser mod Østrig, Bøhmen (Tjekkiet), Baden-Württemberg, Hessen, Thüringen og Sachsen. Floderne Donau og Main flyder gennem delstaten. Vigtige byer foruden hovedstaden er Nürnberg, Augsburg, Würzburg, Ingolstadt, Regensburg, Fürth og Erlangen.

Bayern er en parlamentarisk republik, hvor grundlaget for det politiske liv er fastlagt af Bayerns forfatning. Den lovgivende magt udøves af Bayerns landdag, der vælges ved delstatsvalg, og den udøvende magt udøves af Bayerns delstatsregering, der ledes af Bayerns ministerpræsident (delstatspræsident) som regeringsleder.

Historie

Uddybende artikel: Bayerns historie

Stammehertugdømmet Bayern

Uddybende artikel: Stammehertugdømmet Bayern

Stammehertugdømmet Bayern omkr. år 1000.

Fra 551 til 1180 var Bayern et af de stammehertugdømmer, som Det Østfrankiske Rige var opdelt i. Man skelner mellem det ældre og det yngre bayerske stammehertugdømme.

I det ældre stammehertugdømme tilhørte hertugerne slægten Agilolfingerne. Den første kendte hertug var Garibald 1., der fik hertugtitlen i 548, men som sandsynligvis først tiltrådte regeringen i 555. Det ældre stammehertugdømme ophørte med at eksistere i 788, hvor Tassilo 3. fik frakendt stillingen som hertug af den frankiske konge Karl den Store. Fra dette år styrede Karl den Stores embedsmænd Bayern. I 794 gav Tassilo 3. afkald på sin arveret til Bayern.

Det yngre bayerske stammehertugdømme regnes fra 825, hvor Ludvig den Tyske kaldte sig konge af Bayern. I den følgende tid blev de bayerske stammehertugers magtområde udvidet mod øst, sydøst og syd, så nutidens Østrig, dele af Slovenien og dele af Nordøst-Italien kom under bayersk kontrol. I 1180 mistede hertug Henrik Løve dog sine len, Sachsen og Bayern, og Stammehertugdømmet Bayern ophørte med at eksistere.

Hertugdømmet Bayern

Uddybende artikel: Hertugdømmet Bayern

Uddybende artikel: Kurfyrstendømmet Bayern

Fyrstehuset Wittelsbach regerede Bayern fra 1180 til 1918. I lange perioder var det opdelt i mindre delhertugdømmer. Fra 1623 havde de titel af kurfyrste.

Kongeriget Bayern

Uddybende artikel: Kongeriget Bayern

Kongeriget Bayern i 1815.

Bayern blev kongerige i 1806, og i 1815 blev Rhein-Pfalz en del af riget. Ludwig II af Bayern var konge 1864-86. Kongeriget Bayern eksisterede indtil opløsningen af monarkierne i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918.

Fristaten Bayern

Ved republikkens indførelse i 1918 blev Bayern til Fristaten Bayern, der var en delstat i Det Tyske Rige under Weimarrepublikken (1918–1933), en periode i mellemkrigstiden, hvor Tyskland havde en svag demokratisk forfatning og var organiseret som en forbundsstat. Fristatens selvstyre ophørte de facto med at eksistere i 1933 ved nationalsocialismens magtovertagelse, men den eksisterede formelt indtil slutningen af 2. verdenskrig i 1945. Efter Anden Verdenskrig fik Fristaten Bayern en ny forfatning, og blev i 1949 en af delstaterne i Forbundsrepublikken Tyskland.

Flag

Bayerns flag blev indført i 1953, men hvidt og blåt har været Bayerns farver siden 1330.

Største byer

By	Indbyggere pr. 31. december 2000	Indbyggere pr. 30. juni 2005
München	1.210.223	1.254.300
Nürnberg	488.400	497.254
Augsburg	254.982	262.140
Würzburg	127.966	133.188
Regensburg	125.676	129.175
Ingolstadt	115.722	120.575
Fürth	110.477	113.076
Erlangen	100.778	102.745
Bayreuth	74.153	74.137
Bamberg	69.036	69.934
Aschaffenburg	67.592	68.798
Kempten (Allgäu)	61.389	61.507
Landshut	58.746	60.825
Rosenheim	58.908	60.049
Schweinfurt	54.325	54.351
Neu-Ulm	50.188	51.461
Passau	50.536	50.506
Hof	50.741	48.982

Pånær Neu-Ulm er alle byerne kreisfrie.

Politik

Bayern har et eget parlament, Landdagen, der vælges ved delstatsvalget. Tidligere var der også et senat, men efter en folkeafstemning i 1998 blev senatet afskaffet i december 1999. Lederen af regeringen er ministerpræsidenten.

Administrativ opdeling

Regierungsbezirke i Bayern

Bayern er inddelt i syv Regierungsbezirke:

1. Unterfranken (Würzburg)
2. Oberfranken (Bayreuth)
3. Mittelfranken (Ansbach)
4. Schwaben (Augsburg)
5. Oberpfalz (Regensburg)
6. Oberbayern (München)
7. Niederbayern (Landshut).

Landkreise og kreisfrie byer

De syv Regierungsbezirke er delt op i 71 Landkreise og 25 Kreisfrie byer og 2.056 kommuner.

De 71 Landkreise i Bayern:
Aichach-Friedberg (AIC) Altötting (AÖ) Amberg-Sulzbach (AS) Ansbach (AN) Aschaffenburg (AB) Augsburg (A) Bad Kissingen (KG) Bad Tölz-Wolfratshausen (TÖL) Bamberg (BA) Bayreuth (BT) Berchtesgadener Land (BGL) Cham (CHA) Coburg (CO) Dachau (DAH) Deggendorf (DEG) Dillingen an der Donau (DLG) Dingolfing-Landau (DGF) Donau-Ries (DON) Ebersberg (EBE) Eichstätt (EI) Erding (ED) Erlangen-Höchstadt (ERH) Forchheim (FO) Freising (FS)	Freyung-Grafenau (FRG) Fürstenfeldbruck (FFB) Fürth (FÜ) Garmisch-Partenkirchen (GAP) Günzburg (GZ) Haßberge (HAS) Hof (HO) Kelheim (KEH) Kitzingen (KT) Kronach (KC) Kulmbach (KU) Landsberg am Lech (LL) Landshut (LA) Lichtenfels (LIF) Lindau (Bodensee) (LI) Main-Spessart (MSP) Miesbach (MB) Miltenberg (MIL) Mühldorf am Inn (MÜ) München (M) Neuburg-Schrobenhausen (ND) Neumarkt in der Oberpfalz (NM) Neustadt an der Aisch-Bad Windsheim (NEA) Neustadt an der Waldnaab (NEW)	Neu-Ulm (NU) Nürnberger Land (LAU) Oberallgäu (OA) Ostallgäu (OAL) Passau (PA) Pfaffenhofen an der Ilm (PAF) Regen (REG) Regensburg (R) Rhön-Grabfeld (NES) Rosenheim (RO) Roth (RH) Rottal-Inn (PAN) Schwandorf (SAD) Schweinfurt (SW) Starnberg (STA) Straubing-Bogen (SR) Tirschenreuth (TIR) Traunstein (TS) Unterallgäu (MN) Weilheim-Schongau (WM) Weißenburg-Gunzenhausen (WUG) Wunsiedel im Fichtelgebirge (WUN) Würzburg (WÜ)

Die 25 kreisfreien Städte in Bayern:
Amberg (AM) Ansbach (AN) Aschaffenburg (AB) Augsburg (A) Bamberg (BA) Bayreuth (BT) Coburg (CO) Erlangen (ER) Fürth (FÜ)	Hof (HO) Ingolstadt (IN) Kaufbeuren (KF) Kempten (Allgäu) (KE) Landshut (LA) Memmingen (MM) München (M) Nürnberg (N)	Passau (PA) Regensburg (R) Rosenheim (RO) Schwabach (SC) Schweinfurt (SW) Straubing (SR) Weiden in der Oberpfalz (WEN) Würzburg (WÜ)

Kultur

Oberfranken

Kultur og sprog varierer meget i de forskellige regioner.

Berømte bayrere

Blandt berømte bayrere er malere som Hans Holbein den Ældre, Lukas Cranach og Franz Marc, musikere og komponister som Franz Liszt, Richard Wagner og Richard Strauss, dramatikere som Bertolt Brecht, videnskabsmænd som Wilhelm Conrad Röntgen, Konrad Lorenz og Alois Alzheimer, og finansmænd som Werner von Siemens og Levi Strauss (Levi's).

Se også

• Bayersk øl
• Antenne Bayern

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bayern
• Officiel regeringsportal
• Oktoberfest

Spire Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.