kælder

Danish

Etymology

From Old Norse kellari, from Latin cellārium.

Pronunciation

• IPA^(key): /kɛlər/, [ˈkʰɛlɐ]
• (Østsønderjysk) IPA^(key): [ˈkɕɔʎə]

Verb

kælder c (singular definite kælderen, plural indefinite kældre)

1. cellar, basement

Inflection

Declension of kælder

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	kælder	kælderen	kældre	kældrene
genitive	kælders	kælderens	kældres	kældrenes