Krüptografii

Krüptografii (ualgreks κρυπτός kryptós, nordfriisk ferbürgen, ‚gehiam‘ an γράφειν gráphein, nordfriisk skriiw) as det wedenskap an technik, am informatsion widjer tu dun, oober bluas tu jodiaren, diar det uungongt. Daalang befaadet det krüptografii ham uk algemianer mä informatsioonseekerhaid.

Steganografii

Krüptografii (gehiamskraft) maaget det skrewenen för ööder lidj ei tu käänen. Hoker ei witj, hü det krüptograafisk informatsion apliaset woort, koon mä det informatsion niks began.

Steganografii woort brükt, am di wai faan't informatsion tu fersteegen. Ööder lidj, diar det niks uungongt, skel goorei mäfu, dat diar auerhood en informatsion sjüürd wurden as.

Mualen faan krüptografii

1. Bluas lidj, diar det uungongt, skel det informatsion fu.

2. Det informatsion skal akeroot so uunkem, üs det ufsjüürd wurden as.

3. Diar skal iandüüdag tu käänen wees, faan hoker det informatsion komt.

4. Bias dialnemern skel seeker wees, dat det informatsion ufsjüürd an uunkimen as.

Technik

Uun a modern digitaal krüptografii spele primtaalen an at taalenteorii en grat rol. Arke enkelt byte woort efter reegeln, diar bluas a bedialagten kään, feranert.

Uun a Ööder Weltkriich jääw't noch nian digitaaltechnik, diar hed a Sjiisken en aperoot, di liket en skriiwmaskiin, at Enigma. Diarmä küd a soldooten mäenööder dial, saner dat öödern mäfung, huarauer. Man di Ingeluner Alan Turing hää 1940 en aperoot baud, am det krüptografii aptuliasin. An so wost a Ingelunern, wat a Sjiisken föörhed.

Luke uk diar

Commonskategorii: Krüptografii – Saamlang faan bilen of filmer