Tekst üüb Öömrang

En liknang uun a matematiik as en ütjsaag diarauer, dat tau termen likedenang san. Det tiaken diarför as det liknangstiaken („=“) .

Det äälst liknang, so üs wi det daalang kään faan 1557:
„14x + 15 = 71“

Diarbi as di term di lachter ääg an di rochter ääg faan't liknang.

Wan tumanst ään faan jo termen faan en wariaabel ufhinget (miast "x" näämd), do as det liknang en ütjsaagfurem. Det koon en woor of en ferkiard ütjsaag wees; det hinget diarfaan uf, hün taal för "x" iinsaat woort.

Wan det iinsaat taal tu en woor ütjsaag feert, do as det ütjsaagfurem liaset. Det taal as do det liasang.

Wan diar tau of muar liknangen san, do as det en liknangsüsteem. Det liasang skal aal a liknangen tu en woor ütjsaag maage.

Mä det süstemaatisk liasin faan liknangen befaadet ham a skuulmatematiik faan't 7. skuuljuar uun.

Iindialang

Bewerke
efter lineariteet
  • Lineaar liknangen
  • Eilineaar liknangen
    Algebraisk liknangen
    Bröökliknangen
    Rutliknangen
    Eksponentialliknangen
    Trigonomeetrisk liknangen
efter ünbekäänden
  • Algebraisk liknangen
  • Diophantisk liknangen
  • Diferensenliknangen
  • Funktjunaalliknangen
  • Diferentialliknangen
  • Integraalliknangen

Luke uk diar

Bewerke
  Commonskategorii: Liknangen – Saamlang faan bilen of filmer

  Wikibooks: Liknangen (sjiisk)

  NODES