Kongelig reskript av 2. mars 1742
Kongelig reskript av 2. mars 1742 var en lovbestemmelse som utgikk fra kong Christian VI, som hadde stor betydning for den kirkelige inndelingen mange steder i Norge.
Lovtekstens innledning, for- og ettertale:[1]
Refer. (til samtlige Biskoper i Danmark og Norge, samt Notits til Generalkirke-Inspeksjons-Collegium), ang. de Præstekald, som skal separeres, eller have 2 Lærere, samt om Personel-Capellaners Antagelse.
Det er fornummen, at i Danmark og Norge findes et temmeligt Antal Menigheder, hvilke for deres Vidløftigheds og gode Indkomsters Skyld kunde behøve, og tillige taale, ved Vacance at forsynes med 2 bestandige Lærere, Sognepræst og residerende Capellan; nogle, som formedelst Størrelse og anseelige Indkomster kunde med alle separeres og gjøres til 2 adskilte Pastorater, og atter andre, som for Deres Vidtløftigheds Skyld vel behøvede 2 bestandige Lærere, men formedelst Indkomsternes Ringhed ei kan underholde baade Sognepræst og residerende Capellan, og derfore vilde forsynes med Personel-Capellan: hvilke saaledes forefundne Omstændigheder, tilligemed den Generalkirke-Inspeksjonen i Særdeleshed paalagde Pligt og Omhue, paa bedste og mueligste Maade at see befordret og fremmet Kongens christeligste og faderlige Intention og Øiemerke, med at kunne forekomme, at ei nogen Menighed, enten for sin Vidløftigheds Skyld, eller vanslekige Situation, skulde have Mangel paa fornødne Lærere, og deover savne Underviisning i det saliggjørende Guds Ords Kundskap, har givet Collegium Anledning til, at overlevere en Fortegnelse og Forslag over de Præstekald, som det har eragtet, efter foranførte Omstændigheder, at kunne behøve og taale ved Vacance at fortynes med 2 bestandige Lærere, samt hvorledes de i saa Maader kunde lønnes.
Med og i efterskrevne Præstekald skal det forholdes og indrettes saaledes som følger (k) — Thi befales, at Biskopen haver nøie Agt med, at, saa tidt Vacance i foranførte Kald skulde forefalde, saaledes, som anordnet er, vorder forholdet; da Biskopen og, naar Vacance skeer i antegnede Kald, hvor det ikke tilkommer Kongen selv, at beskikke Præst, men andre have Jus Patronatus, i saa Fald strax haver at betyde Patronen, at han, efter hvis herudinden forskrevet og anordnet er, skal kalde 2 Præster. Om det skulde befindes, at nogen af forskrevne Kald, forinden Vacance skeer, behøvede Capellan, da bør Biskopen saadant andmelde for den, som har Ret til at kalde. I alle dee Kald, hvorudi fra Arrilds Tid at have været 2 Præster, Sognepræst og Personel-Cappelan, skulle disse personelle Capellaner herefter kaldes residerende Capellaner, hvilke ikke at Sognepræsten skulle voceres, men af Kongen selv, eller af den, som har Rettighed til at kalde, dog at det med Lønnen forholdes, som hidindtil, undtagen, at saadan Capellan herefter skal nyde Høitids-Offer (l) som Residerende, isteden for een Offerdag som Personelle. Som der og skal findes adskillige Kald, hvilke med Sognepræst og residerende Capellan allerede ere forsynede, men Capellanerne ere saa slat aflagde, at de ikke have mere end 60 til 80 Rdlr. aarlig Indkomster: saa haver Biskopen, naar Sognepræsten i sadanne Kald afgaaer, ikke alene at referere Balancen, men endog tillige at gjøre Forslag, om Tillæg for residerende Capellan til videre Approbation; ligesom Biskopen og ellers, naar Vacance i ovenanførte Kald maatte forefalde, haver i sin herom indsendende Notice at anmelde, at Kaldet er et af de, som efter denne Anordning skal forandres. Hvad sig anbelanger de øvrige Kald, som ikke enten bestandig have haft 2 Præster, ei heller i forestaaende Designation findes anført for 2 Præster, da maa det herefter som hidintil være Sognepræsten tilladt, formedelst Alderdom, langvarig Svaghed eller anden befunden vigtig Ubeqvemhed til Embedet, at forsyne sig med Personel-Capellan. — Denne Anordning skal i Stiftskirken til Bevaring og Efterretning i Fremtiden henlægges.
Prestegjeld i Norge
redigerReskriptet omfattet følgende prestegjeld i Norge:
- Aschers Præstegjeld skal beskikkes en resid. Cap.
- Aggers Præstegjeld skal, ligesom nu er, fremdeles stedse være resid. Cap.
- Lier Præstegjeld skal fremdeles være resid. Cap.
- Modum Kald med sine 2 Annexer skal beskikkes resid. Cap.
- Eger Kald skal have resid. Cap.
- Sandsvær Kald hvortil henhører 3 annexer, skal ligeledes forsynes med resid. Cap.
- Sigdal Kald og dets Annexer [skal beskikkes resid. Cap].
- Aas Kald med dets Annexer skal fremdeles beholde resid. Cap.
- Vestby Kald med sine Annexer [skal beskikkes resid. Cap].
- Rachestad med tilliggende 2 Annexer [skal beskikkes en resid. Cap].
- Edsberg der har 2 Annexer [skal beskikkes en resid. Cap].
- Nordre Friderichshald Sogn skal, Henseende til sine 2 Annexer, endnu have resid. Cap.
- Søndre Friderichshald Kald hvortil henhører Ide og Enningdahlens Annexer, for bemeldte Sognes Almue paa Landet være endnu en resid. Cap.
- Thunø Kald skal beskikkes en resid. Cap.
- Schieberg Kald skal beskikkes resid. Cap.
- Ullensaker Præstegjeld skal være resid. Cap.
- Eidsvold Kald skal beskikkes resid. Cap.
- Nannestad Kald med sine 2 Annexer skal have resid. Cap.
- Strøm Kald hvortil ligger 4 Annexer, skal forsynes med resid. Cap.
- Næs Kald skal være resid. Cap.
- Hof Kald skal beskikkes resid. Cap.
- Schedsmoe Kald skal have resid. Cap.
- Vangs Kald skal fremdeles have resid. Cap.
- Ringsager Kald skal og være resid. Cap.
- Stange Kald [skal og være resid. Cap].
- Gusdal Kald skal være resid. Cap.
- Froens Kald [skal være resid. Cap].
- Vaage Kald skal være resid. Cap.
- Lombs Kald skal have resid. Cap.
- Grans Kald [skal beskikkes en resid. Cap].
- Nordrehougs Kald [skal beskikkes en resid. Cap].
- Totens Kald skal have resid. Cap.
- Lands Kald [skal ligeledes forsynes med resid. Cap].
- Ousdals Kald skal have resid. Cap.
- Slidre Kald [skal ligeledes forsynes med resid. Cap].
- Sande Kald skal ved Vacancen deles i 2 Pastorater.
- Ramnæs Kald skal have en resid. Cap.
- Vaaler Kald skal være resid. Cap.
- Edanger Kald skal være resid. Cap.
- Christiansands Sognekald skal, foruden den der værende resid. Cap., endnu, naar Vacance skeer, beskikkes en nederste resid. Cap., som tillige skal være Præst for Hospitalet, hvor han og skal boe.
- Mandals Kald skal have resid. Cap.
- Odernes Kald skal være resid. Cap.
- Vansø eller Listers Kald skal have resid. Cap.
- Valle Kald [skal have resid. Cap.]
- Hvidesø Kald [skal have resid. Cap].
- Fyrrisdals Kald [skal have resid. Cap].
- Arendal Kjøbstæd [en] resid. Cap.
- Gjerrestad Kald som har 3 Annexer, Søndeløf, Østerriisøer og Veegaardsheiden, hvor vel allerede er Capellan, skal, for sin Vidløftigheds Skyld, ved forefaldende Vacance separeres saaledes, at Østerriisøer og Søndeløf blive et separeret Kald, og Gjerrestad og Vegaardsheiden ligeledes et kald for sig.
- Holts Kald med sine 4 Annexskirker [skal] separeres, og gjøres til 2 Pastorater, saa at Tromøe med sit nærmeste Annex, og Holt med de 2 andre Annexer bliver hvert et Præstekald.
- Vosse Kald skal være resid. Cap.
- Hougs Kald skal have resid. Cap.
- Lindaas [skal være resid. Cap].
- Sunds Kald skal beskikkes med resid. Cap.
- Eivindvig Kald [skal være resid. Cap].
- Ous Kald [skal beskikkes med resid. Cap].
- Kinzervig Kald [skal beskikkes med resid. Cap].
- Holmedal skal have residerende Capellan.
- Leganger [skal beskikkes med resid. Cap].
- Viigs Præstegjeld beskikkes en resid. Cap.
- Indviigs Kald [skal være resid. Cap].
- Eids eller Eidsfjord Præstegjeld som efter Anordn. af 6. Junii 1740 og 17. Febr. 1741 er bleven separered til 2 Pastorater, skal fremdeles være delt i 2 adskilte Kald
- Ørschoug skal have resid. Cap.
- Schougens Kald skal besittes en resid. Cap.
- Størdalens Kald skal og have resid. Cap.
- Meelhuus Kald skal og forsynes med resid. Cap.
- Meldalens Kald [skal og forsynes med resid. Cap].
- Ørkedalens Kald [skal og forsynes med resid. Cap].
Referanser
rediger- ^ Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge. 4:2 : 1740-1746. Gyldendal. 1788. s. 295-307.